Anders Winkler

VIVE har evalueret en opfølgningsindsats, der skal støtte børn og familier i overgangen fra et ophold på et Julemærkehjem til hverdagen derhjemme. Undersøgelsen peger på, at en fleksibel og individuelt tilpasset opfølgning kan skabe tryghed for familierne, og at ansvaret for at fastholde den positive udvikling ikke bør ligge hos barnet alene, men også hos familien og andre aktører omkring barnet.

Socialt udsatte familier oplever en forbedret trivsel og øget tilpashed i forældrerollen efter 34 uger med ugentlige samlinger i Kirkens Korshærs familiegrupper. Evalueringen viser, at den stabile og helhedsorienterede støtte i familiegrupperne samt mødet med ligestillede familier giver forældrene en oplevelse af i højere grad at føle sig støttet i deres udfordringer.

Et projekt i Roskilde har i fire år arbejdet for at hjælpe børn og unge i fritidsjob med det mål at styrke deres vej til uddannelse og job. Projektet ser ud til at have gavnet deltagerne, men har også haft udfordringer undervejs, viser slutevalueringen.

Den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning har mange forskellige delmål. Det er dog alligevel lykkedes at dække en stor andel af målene via Arbejdsmiljøforskningsfondens bevilgede forskningsprojekter, Beskæftigelsesministeriets og Arbejdstilsynets forskningspuljer samt det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs forskningsportefølje.

Medarbejdere, der har fået en arbejdsskade, risikerer potentielt at få en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet skyldes ventetider i forbindelse med selve arbejdsskadesagen og i sundhedssektoren kombineret med manglende koordinering mellem især sygedagpenge- og arbejdsskadesagen. Det gør det vanskeligt for den tilskadekomne at overskue og forstå sin sag.

Unge i Roskilde oplever, at fritidsjobindsats hjælper dem med at tage ansvar, overholde aftaler og bede om hjælp, når de ikke kan løse en opgave selv. Mere end halvdelen har fået lyst til at have et job eller tage en uddannelse.

Medarbejdere i ældreplejen er ikke trætte af at yde omsorg, men af arbejdsbetingelser og omstændigheder, som udfordrer omsorgsarbejdet og relationerne til borgerne. Omsorgstræthed hænger ofte sammen med en oplevelse af utilstrækkelighed, som udspringer af kombinationen af udfordrende organisatoriske rammer og arbejdsvilkår samt svære relationer med borgere og pårørende.

Fællesskab, socialt samvær og tryghed er tegn på gevinster af at bo i seniorbofællesskab, viser denne undersøgelse. Borgere i fællesskaberne er imidlertid en særlig gruppe – de er overvejende etnisk danske, ressourcestærke borgere, der i forvejen har en præference for fællesskab. Seniorbofællesskaber kan altså ikke udskrives på recept til alle ældre borgere som en del af forebyggelsen af en eventuel svær alderdom.

Fritidsjobsindsatsen "Energi til mere" har succes med at rekruttere skoleelever og unge i udsatte og sårbare positioner. Indsatsen gør de unge i stand til at få et fritidsjob og fastholde det.

Trygheden og trivslen i boligområder med en boligsocial helhedsplan er på flere dimensioner blevet bedre siden 2018, viser en ny undersøgelse. Der er således en øget grad af tillid, tilfredshed med boligområdet og livskvalitet. I samme periode er tillid og tilfredshed i befolkningen tilsvarende forbedret. Når det gælder oplevet tryghed og kollektiv handlekraft, er niveauet det samme i 2021 som i 2018. Kun graden af social sammenhængskraft er blevet mindre i boligområderne.

Jobplaneten Roskilde er en populær indsats blandt unge i Roskildes udsatte boligområder. Her får de unge vejledning og støtte til at skaffe sig et fritidsjob. Det øger deres selvtillid og giver større klarhed over, hvad de ønsker sig af uddannelse og arbejde.

De 15 såkaldte omdannelsesområder er kommet godt fra start i forhold til målet om ikke at være en ghetto i 2030. De er også kommet godt fra start i forhold til at blive et mere blandet boligområde. Når det gælder målet om at øge beboernes livschancer, er der også antræk til positive forandringer. Der er imidlertid stadig udfordringer med social udsathed i områderne, og der er tegn på et behov for intensiveret lokal velfærd på skole-, social- og sundhedsområdet.

En indsats i Esbjerg Kommune skal skaffe udsatte unge i fritidsjob for at øge deres chancer for at komme i uddannelse eller job. Indsatsen har godt fat i målgruppen. To ud af tre deltagere i indsatsen er kommet i fritidsjob eller en anden aktivitet, der passede bedre til dem. De unge i indsatsen oplever selv, at de får mere selvværd og tro på egne evner. Det viser den første, tidlige evaluering af indsatsen.

Etableringen af ti seniorbofællesskaber er et led i et initiativ fra Realdania, som skal understøtte udviklingen af sociale fællesskaber og derved reducere ældres ensomhed og øge deres livskvalitet. Det er i varierende grad lykkedes at udvikle fællesskaber blandt beboerne. Men der er også tegn på, at beboerne forud for indflytningen har forskellige forventninger til fællesskabet og derfor også forskellige oplevelser af fællesskabet efter indflytningen.

Der er tegn på, at et samspil mellem lokal velfærd og boligsociale helhedsplaner i udsatte boligområder kan understøtte børn og unges udvikling og kompensere for en socialt udsat baggrund. De klarer sig nemlig på flere parametre bedre i forhold til skole og uddannelse end tilsvarende børn og unge uden for disse boligområder. Det viser en evaluering af, hvordan børn og unges livschancer har udviklet sig siden 2000 i udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan og i befolkningen generelt.

Der er et udækket behov for indsatser til beboere med psykiske vanskeligheder i de almene boligområder. Det viser en afdækning foretaget blandt professionelle i almene boligorganisationer, kommuner og frivillige foreninger. Afdækningen viser også, at der er tale om en særdeles heterogen gruppe med meget forskelligartede vanskeligheder. Der er identificeret syv indsatser til denne gruppe beboere. To vurderes at være klar til modning, nemlig en social viceværtsindsats og en beredskabsindsats.