Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­6. februar 2023

Indsatser til de mest udsatte hjemløse i Danmark

Evaluering af det danske FEAD-program

Det er lykkedes fire EU-støttede projekter at hjælpe de mest udsatte borgere i Danmark med deres grundlæggende udfordringer. Erfaringerne fra projekterne viser, at det kræver tid og helhedsorienterede indsatser at forbedre tilværelsen for borgere med meget komplekse problemstillinger.

Katrine Iversen , Sigrid Trier Grønfeldt & Astrid Rosenberg
Det specialiserede voksenområde, Hjemløshed, Psykiatri, Socialområdet, Udsatte
Download evalueringen af FEAD-programmet
Målet med FEAD-projekterne er at tiltrække de mest socialt udsatte borgere i Danmark gennem opsøgende aktiviteter. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Katrine Iversen Projektchef, cand.scient.pol M: 33 69 77 02 kaiv@vive.dk

Det er en fælles udfordring for EU at give de mest udsatte borgere en stabil og tryg tilværelse. I januar 2014 blev Den Europæiske Fond for Bistand til de Social Dårligst Stillede (FEAD) lanceret med det formål at bekæmpe fattigdom og hjemløshed. Programmet er en del af EU 2020-initiativet om ’En europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse’. I Danmark er programmet udmøntet via to ansøgningspuljer i henholdsvis 2016 og 2019, hvor frivillige foreninger har kunnet søge midler. I alt har fire projekter fra Kirkens Korshær, Projekt UDENFOR, Røde Kors og Frelsens Hær, modtaget støtte. Socialstyrelsen har bedt VIVE udarbejde en samlet evaluering af, hvad der er lykkedes godt og mindre godt i projekterne.

Projekter skal nå de mest socialt udsatte borgere

Målet med FEAD-projekterne er at tiltrække de mest socialt udsatte borgere i Danmark gennem opsøgende aktiviteter. Det er primært borgere med komplekse udfordringer som for eksempel hjemløshed kombineret med stofmisbrug, der ikke i tilstrækkelig grad anvender eksisterende sociale tilbud og derfor ikke får den hjælp og støtte, de har behov for. FEAD-projekterne tager udgangspunkt i målgruppernes behov og forsøger at styrke brobygningen til de forskellige eksisterende tilbud, så de mest socialt udsatte borgere kan opnå varige forbedringer af deres livssituation.

Resultater

Alle de fire projekter er lykkedes med at tiltrække de mest udsatte hjemløse borgere, der opholder sig lovligt i Danmark.

Borgerne oplever at få hjælp til deres kerneudfordringer ved for eksempel at:

  • have et sted at sove om natten
  • have et sted, hvor man kan restituere
  • få viden om muligheder og rettigheder
  • få hjælp til at navigere i det offentlige system og få sine personlige papirer bragt i orden
  • få etableret kontakt til sundhedssystemet
  • få hjælp til jobsøgning
  • få hjælp til boligsøgning.

Medarbejdere og frivillige i projekterne oplever, at tid og helhedsorienterede indsatser er afgørende for at man kan hjælpe målgruppen, der står med store og komplekse problemstillinger. Projekterne er lykkedes med brobygning til andre indsatser, der kan bidrage til, at målgruppen opnår varige forbedringer i deres livssituation. For nogle projekter har det dog været vanskeligt at etablere et fysisk værested – enten fordi de har manglet en kommunal tilladelse, eller fordi det har været svært at finde en velegnet fysisk lokation.

Sidst, men ikke mindst, har projekterne været ramt af covid-19, som betød, at der i en periode var færre borgere i målgruppen for projekterne, men samtidig at de tilbageværende borgere udgjorde de mest sårbare og udsatte borgere.

Metode

Evalueringen af de FEAD-støttede projekter beror på en kombination af både kvantitativt og kvalitativt datamateriale. Det kvantitative datamateriale består af halvårlige statusnotater fra projekterne med optællinger af borgere i indsatsen samt en registrering af borgernes sociodemografiske karakteristika og deres udfordringsbillede. De kvalitative data består af i alt 57 interviews med ledere, medarbejdere og frivillige i projekterne samt 28 interviews med borgere.

 

Om denne udgivelse

Finansieret af:

EU-midler udmålt af Socialstyrelsen

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 12. marts 2020 Hjælp til de mest udsatte hjemløse borgere
Læs også
  1. Nyhed

    Workshop on “Soldiers - Recruitment, training, combat exposure, deployments and returning to civilian life”

  2. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  3. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  4. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  5. Nyhed

    Teknologi til støtte og omsorg

  6. Kronik

    Manglende nuancer og perspektiver skaber uklar viden om adoption uden samtykke

  7. Rapport

    Viden om metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i sagsbehandling

  8. Undersøgelse i gang

    Hvordan tænker man bedst forebyggelse af kriminalitet ind i omdannelsen af udsatte boligområder?

  9. Rapport

    Ledige borgere er fortsat overordnet tilfredse med københavnske jobcentre

  10. Nyhed

    Webinar: Få inspiration til at designe ressourcetildelingsmodeller på det specialiserede socialområde

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os