Generelt er småbørnsfamilier i de udsatte boligområder mere socialt udsatte end småbørnsfamilier i befolkningen.

Sådan er det, fordi vi har et opdelt boligmarked i Danmark, hvor de svageste beboere er koncentreret til bestemte områder i den almene boligsektor. Den sociale ulighed på boligmarkedet er drevet af socioøkonomiske forhold som uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Det er ikke et særligt dansk fænomen, men er kendetegnende for den boligmæssige opdeling, som vi også ser andre steder i Skandinavien og Europa.

Det er vigtigt at tage de rigtige briller på, hvis vi skal forstå udsathed blandt beboere i de udsatte boligområder. Når man i samfundsdebatten tager kulturbrillerne på - og det gør man, når man samler en gruppe mennesker med forskellige nationaliteter og definerer dem som ikkevestlige - for at forstå social ulighed, så overser man, at ulighed primært skyldes socioøkonomiske forhold og ikke etniske forhold.

Kategorien ikkevestlige dækker over borgere, der er indvandret til Danmark eller efterkommere, der er født i Danmark af indvandrere. Ikkevestlige dækker over ca. 160 forskellige nationaliteter.

Den socialpolitiske hovedpine forbliver, hvis vi ikke kigger ordentligt ind i udsathedsproblematikken, så fokus ikke alene er på, hvordan ikkevestlige beboere klarer sig. Hvis vi ikke gør det, så overser vi både, at ikkevestlige, uanset hvor de bor på boligmarkedet, har brug for et generelt løft i forhold til at forbedre deres livschancer, og vi overser gruppen af etnisk danske familier, der er udfordret både i forhold til generelle socioøkonomiske forhold og i forhold til individuelle udsathedsfaktorer som kriminalitet, misbrug og psykisk sygdom.

Kigger VI på data, så finder vi følgende: At etnisk danske børn i de udsatte boligområder langt oftere end etnisk danske børn uden for de udsatte boligområder har forældre med få uddannelsesmæssige kompetencer. De har også oftere forældre, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, og forældre, der er økonomiske fattige. Når vi kigger på ikkevestlige børn, er forskellen på, om de bor i de udsatte boligområder eller andre steder på boligmarkedet, ikke særlig stor.

I de udsatte boligområder vokser hvert fjerde 0-6-årige barn op i økonomisk fattigdom. I befolkningen er der samlet set 8 pct. af 0-6-årige børn, der vokser op i økonomisk fattigdom. Når vi tager højde for etnisk baggrund, er det næsten hvert femte af de etnisk danske småbørn, og hver tredje af de ikkevestlige småbørn, der vokser op i økonomisk fattigdom i de udsatte boligområder. I befolkningen er det 5 pct. af etnisk danske småbørn og hver tredje ikkevestlige.

Så forskellene med hensyn til udsathed er langt større for de etnisk danske småbørnsfamilier i udsatte boligområder og de etnisk danske småbørnsfamilier generelt end for ikkevestlige småbørnsfamilier i udsatte boligområder og ikkevestlige småbørnsfamilier generelt.

Derudover er der, når vi kigger på statistikkerne, en anderledes udsathedsprofil for etnisk danske småbørnsfamilier, end der er for ikkevestlige småbørnsfamilier i de udsatte boligområder. For ud over, at der er den socioøkonomiske udsathed, er de etnisk danske familier også kendetegnet ved at være overrepræsenteret i forhold til misbrug, psykisk sygdom og domme for kriminalitet.

Forskning peger på, at det at være barn og vokse op i familier, hvor der er erfaring med kriminalitet, misbrug og psykisk sygdom, udgør væsentlige risikofaktorer for børn, i forhold til hvordan det kommer til at gå dem i deres voksenliv.

Hvert femte etnisk danske barn i et udsat boligområde har en far, som på et eller andet tidspunkt i sit voksenliv har modtaget en betinget eller ubetinget dom, mens det samme er tilfældet for hver tiende ikkevestlige barn, og ca. 7 pct. af børnene i hele befolkningen.

Tilsvarende er det i de udsatte boligområder lige under hvert tiende etnisk danske barn, som har en far, der har eller har haft et alkohol-og stofmisbrug, mens det samme gør sig gældende for ca. 2 pct. af de ikke-vestlige børn.

Når vi kigger på psykisk sygdom, så er det de etnisk danske mødre, der er overrepræsenterede. 12 pct. af de etnisk danske mødre er berørt af psykisk sygdom, mens det er ca. 6 pct. af ikkevestlige mødre i de udsatte boligområder og i befolkningen generelt.

Psykisk sygdom er mindre udbredt blandt fædrene, og der er på dette område ikke på forskel på fædre til etnisk danske og ikkevestlige børn i de udsatte boligområder.

Det er uomtvisteligt, at etnicitet er et forhold, der bidrager til social ulighed og social udsathed, ligesom en række andre faktorer gør, som eksempelvis det at vokse op med en enlig forælder eller at have en forælder med erfaring med stofmisbrug, kriminalitet og psykisk sygdom.

Det er imidlertid vigtigt at forstå de ulighedsskabende mekanismer og ikke sætte lighedstegn mellem socialt udsathed og etnicitet eller rettere sagt ikkevestlig baggrund, men derimod kigge nuanceret på sammenhængene mellem social udsathed og etnicitet. Det er særlig vigtigt, hvis vi som samfund vil gøre noget ved social ulighed.

Analysen har været bragt i Politiken 23.2.2019 og er skrevet på baggrund af tal fra rapporten Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier i udsatte boligområder. Evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14 midler.

Institutions improving fiscal performance: Evidence from Swedish municipalities

Om denne udgivelse

Assist or desist? Conditional bailouts and fiscal discipline in local governments

Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen