Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018 er en statistisk baseret indikatorundersøgelse, som tager temperaturen på danske børns velfærd og trivsel. Den giver indblik i, hvordan den brede del af børnebefolkningen trives på forskellige livsområder. Samtidig bidrager undersøgelsen med viden om grupper af børn og unge, som har det særligt vanskeligt og derfor kan have brug for børnesociale indsatser.

Børn og unge i Danmark er et opslagsværk med over 120 små statistiske beretninger fra otte velfærdsområder. Undersøgelsen belyser for eksempel børns materielle velfærd, deres helbredsmæssige og subjektive trivsel, deres sociale relationer og fritidsliv. Derudover indeholder Børn og unge i Danmark en række specialkapitler, der går i dybden på udvalgte områder.

Børn og unge i Danmark følger børnebefolkningen over tid. Derved overvåger den bevægelser og udviklingstræk i børns trivsel og opvækstbetingelser. Den første udgave af undersøgelsen udkom i 2010 og den anden i 2014. 2018-rapporten er dermed den tredje i rækken.

Konklusion/resultater

Blandt de mange, forskelligartede undersøgelsesresultater viser 2018-rapporten bl.a.:

Tegn på øget social polarisering. De seneste otte år er børns materielle opvækstbetingelser overordnet ikke forværret. For eksempel er andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, næsten uændret. Og samtidig har flere forældre fået en længerevarende uddannelse. Alligevel ser vi en række tegn på, at de børnefamilier, der har det svært og har få ressourcer, er blevet mere belastede end for otte år siden. Undersøgelsens fund tyder på, at udviklingen ikke kun sætter sig spor i forhold til børns materielle opvækstvilkår, men også kan påvirke de udsatte børns mulighed for eksempelvis at deltage i organiserede fritidsaktiviteter.
Samværsformer er markant forandrede. Børn og unge er meget mindre fysisk og meget mere virtuelt sammen med deres venner. Men der er ikke tegn på, at denne forandring har påvirket deres oplevelse af have fortrolige bånd med deres jævnaldrende. Danske børn er ifølge internationale sammenligninger blandt dem, der er mindst sammen med deres venner rent fysisk.
Fald i unges risikoadfærd. Hen over undersøgelsesperiodens otte år er for eksempel unges alkoholforbrug blevet mindre, den seksuelle debutalder er blevet højere, og unge har gennemgående fået færre erfaringer med kriminalitet – både som udøvere og som ofre. Overordnet skyldes denne udvikling dog ikke, at unge i højere grad i dag sidder bag skærmen derhjemme frem for at hænge ud med andre unge.
Dalende trivsel i skolen. Undersøgelsen viser flere tegn på, at børn og unges trivsel i skolen daler. Det kommer til udtryk ved, at flere af dem, der skifter skole, gør det, fordi de trives dårligt. Flere børn og unge rapporterer også om et eller flere problemer i skolen, for eksempel konflikter med lærere eller kammerater. Og siden 2009 er der et fald i andelen, der synes, at de virkelig godt kan lide skolen. Endelig ser vi et fald i andelen, der selv vurderer, at de klarer sig fagligt godt.
Fortsat vækst i psykisk mistrivsel. Mens 11-årige gennemgående ser ud til at være i god psykisk trivsel, begynder problemerne at melde sig, når de unge – særligt piger – når ind i teenageårene. De seneste otte år er udviklingen gået i retning af, at flere unge på 15 og 19 år har fået det værre. Psykisk mistrivsel er et komplekst fænomen, men undersøgelsen viser blandt andet, at både gode relationer til venner og et harmonisk familieliv er faktorer, der afbøder unges følelse af ensomhed. Den viser også, at symptomer på psykisk mistrivsel i ungdomsårene øger risikoen for, at få en psykiatrisk diagnose, for at være på overførselsindkomst og for ikke at have fået en uddannelse, når man er midt i 20’erne.
Deleordninger er blevet mere populære blandt skilsmissefamilier. På otte år er andelen af skilsmissebørn, der bor (næsten) lige meget hos hver af forældrene fordoblet. Mere end hvert tredje skilsmissebarn har nu en deleordning, og deleordninger er især populære blandt middelklasseforældre i byerne. Når man tager højde for barnets familiebaggrund er der dog ikke belæg for at sige, at børn med deleordninger trives bedre end andre skilsmissebørn.
2018-rapporten viser også:
- At større børn og unge sover alt for lidt: For eksempel sover næsten halvdelen af de 15-årige mindre end anbefalet
- At 40 procent børn og unge med indvandrerbaggrund lever i en familie, hvor ingen voksne er i beskæftigelse. Blandt etniske danske børn er tallet 8 procent
- At der er betydelige sociale forskelle mellem børn, der bor i en kernefamilie, og børn, der oplever skilsmisse. Ser man over en længere tidshorisont (1986-2016), er disse forskelle blevet større
- At børn og unge, der er efterkommere, i stigende grad taler dansk med deres forældre derhjemme
- At vi kan lokalisere, hvor i Danmark de mest udsatte børn og unge bor.

Metode

Børn og Unge i Danmark er en panelundersøgelse, som gentages hvert fjerde år. Det er de samme respondenter, som medvirker i dataindsamlingerne fra gang til gang. Danske børn og unge er i undersøgelsen repræsenteret ved fem aldersgrupper, nemlig 3, 7, 11, 15 og 19 år.

Vi anvender både surveydata og registerbaserede data. I surveyundersøgelsen, som fandt sted i 2017, deltog 7.697 respondenter fra de fem årgange. For de 3- og 7-årige deltog børnenes mødre som interviewpersoner, mens de 11-, 15- og 19-årige selv besvarede surveyundersøgelsens spørgsmål. Når undersøgelsen anvender registerbaserede informationer, ser vi på forholdene for hele befolkningen i de fem årgange, i alt godt 327.000 individer.

Institutions improving fiscal performance: Evidence from Swedish municipalities