Jens Dietrichson

To års arbejde med projektet `Pædagogisk kvalitet i dagplejen´ styrkede dagplejernes faglige selvsikkerhed og professionelle identitet. Effektevaluering af projektet viser dog, at på kort sigt udviklede de børn, hvis dagplejere deltog i projektet, ikke deres sprog- og socio-emotionelle kompetencer mere end børn hos kommunens øvrige dagplejere, som ikke deltog i projektet.

Risikojusteret betaling bruges ofte med det formål at udjævne social ulighed i sundhed. Men denne undersøgelse baseret på svensk data finder ikke nogen tegn på, at patienter med lav socioøkonomisk status får mere eller bedre pleje efter en reform, som ændrede risikojusteringen til deres fordel.

Der findes overraskende få egentlige effektstudier af, hvad normering og gruppestørrelse betyder for børns trivsel og læring i dagtilbud, og studier er i gennemsnit omkring 30 år gamle. Derfor kan denne VIVE Campbell forskningsoversigt ikke konkludere noget på området. Men en metaanalyse tyder på, at det har en stor betydning for den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene, når man skruer på normering og gruppestørrelse.

Undervisning med sanse- og bogstavleg kan hjælpe elever med at knække læsekoden. Det viser et nyt lodtrækningsforsøg foretaget på 12 skånske skoler af elever med risiko for læsevanskeligheder i 0. og 1. klasse.

Særligt undervisning i små grupper, enten af andre elever eller af lærere, kan løfte elever, der har vanskeligt ved at læse eller ved matematik. Det viser VIVEs Campbell forskningsoversigt, der sammenligner en lang række undersøgelser på området.

Skånske borgere fik i et forsøg forskellige mængder information og tilskud til skift af lægehus. Eksperimentet viser, at de borgere, der fik mere information og reducerede omkostninger ved eventuelle skift, i højere grad fandt et nyt lægehus. Det viser en undersøgelse af, hvad der påvirker patienters valg af sundhedsleverandører.

Skoleindsatser målrettet elever med faglige vanskeligheder i udskoling og på gymnasiale uddannelser viser gode resultater i forhold til både læsning og matematik – særligt undervisning i små grupper fungerer godt. Det viser denne forskningsoversigt, der sammenligner en lang række undersøgelser på området.

Øget konkurrence i den primære sundhedssektor giver flere private udbydere og små forbedringer af patienternes tilfredshed med plejen. Antallet af hospitalsindlæggelser, som kan undgås med den rette ambulante behandling, nedbringes imidlertid ikke. Det viser et studie af svenske reformer for øget konkurrence i den primære sundhedssektor.

Efteruddannelse af lærere på uddannelses- og velfærdsområdet er et redskab, som sigter mod at skabe forbedrede resultater for børn og unge. Dette review undersøger, hvorvidt der ud fra eksisterende litteratur er evidens for, at efteruddannelsen har en effekt på disse resultater. Der er ingen klar evidens for, at efteruddannelse/CPD af lærere forbedrer elevers resultater i skolen.

Efteruddannelse af lærere på uddannelses- og velfærdsområdet er et redskab, som sigter mod at skabe forbedrede resultater for børn og unge. Dette review undersøger, hvorvidt der ud fra eksisterende litteratur er evidens for, at efteruddannelsen har en effekt på disse resultater. Der er ingen klar evidens for, at efteruddannelse/CPD af lærere forbedrer elevers resultater i skolen.

Indtil 2011 var der få randomiserede, kontrollerede studier inden for uddannelsesforskning i Skandinavien. Herefter har der været en forøgelse i antallet af forsøg, hvoraf det største antal foretaget i Danmark. Finansiering og koordinering fra regeringen er ofte afgørende for implementering af randomiserede, kontrollerede studier, og de er sandsynligvis vigtigere i små lande som de skandinaviske lande.

Socioøkonomisk baggrund er en væsentlig indikator for, hvordan elever klarer sig i skolesystemet. Denne rapport er en forskningskortlægning og metaanalyse, som skal identificere indsatser, der styrker faglige præstationer for skoleelever med svag socioøkonomisk baggrund. Resultater af kortlægningen peger på, at tutoring, feedback og monitorering samt coorporative learning er virkningsfulde indsatser.

Når børn går i dagtilbud, har det en positiv effekt på det antal år, de senere uddanner sig, og på deres fremtidige beskæftigelse og løn. Effekterne synes at være størst for børn fra lavere sociale klasser. Det forudsætter dog, at dagtilbuddene har en tilstrækkeligt høj kvalitet.

Målrettede indsatser – eller interventioner – er efterhånden blevet en fast del af både dansk og international uddannelsespolitik. Populært sagt er en intervention en tidsafgrænset og målrettet indsats, som skolen iværksætter for at forbedre elevers faglige niveau, trivsel eller adfærd. Det skriver tre VIVE-forskere i en kronik i Weekendavisen.

Vi kan måske ikke på nuværende tidspunkt sige præcis, hvilken effekt det giver at forbedre normering med en eller to voksne pr. barn, men vi kan have en god fornemmelse for, hvilken vej pilen peger. Det skriver fire VIVE-forskere i en kommentar til Berlingske, som er et svar på en kronik, hvor der drages fejlslutninger på baggrund af deres studie.

Det er dyrt at skulle undervise eleverne i små grupper. Men når vi ved, det virker, er spørgsmålet, om vi har råd til at lade være, skriver forskere fra VIVE i dette debatindlæg, der har været bragt i Skolemonitor.