Kan man øge valgdeltagelsen?

Konklusion:

Når unge danskere skal til stemmeurnerne første gang, kan det være en god idé at minde dem om det med et brev eller en sms. Denne analyse af såkaldte mobiliseringstiltag ved kommunalvalget i 2013 - også kaldet stemmekampagner - viser, at det kan have en positiv effekt på valgdeltagelsen at sende breve ud til førstegangsvælgere.

I undersøgelsen har en tilfældigt udvalgt gruppe modtaget breve, mens en anden tilfældig gruppe ikke har.

Dermed kan forskelle i disse gruppers valgdeltagelse tilskrives effekten af kampagnen, da påvirkningen er den eneste systematiske forskel mellem grupperne.

Undersøgelsen viser, at forskellen mellem grupperne lå på mellem 0,4 og 2,8 procentpoint i de tre eksperimenter, der blev gennemført. I lignende eksperimenter med stemmeopfordringer via SMS rettet mod unge og nydanskere finder vi effekter på mellem 0,3 og 1,8 procentpoint.

Effekten for enkelte undergrupper er endnu højere. Grundet SMS’ers lave pris, er de markant mere omkostningseffektive end breve, om end breve bedre kan nå alle vælgere.

Vi finder ingen signifikante effekter af dør-til-dør kampagner, om end der er behov for flere studier af partipolitiske kampagner. Vi finder forskelle i effekter afhængig af det præcise indhold i de enkelte budskaber. Fx synes SMS-beskeder uden links at have en større effekt end beskeder med links.

Hvad breve angår, synes effekten at være større, hvis der præsenteres mange argumenter i brevet i stedet for blot et enkelt. De målte effekter er minimumseffekter, da tiltagene også kan have en række indirekte virkninger, fx via modtagernes sociale netværk.

Anbefalinger:

Undersøgelsens resultater kan bruges i forbindelse med planlægningen af fremtidige kampagnetiltag, idet vi nu har viden omkring effekten af forskellige virkemidler i en dansk kontekst.

Da der i flere tilfælde er undersøgt flere variationer af samme tiltag, kan resultaterne også bruges til at planlægge det konkrete indhold i mobiliseringsindsatsen.

Baggrund:

Valgdeltagelse er en central sundhedsindikator for demokratiet. Derfor er det vigtigt at få større viden om, hvad der i en dansk kontekst kan bidrage til at øge valgdeltagelsen på en omkostningseffektiv måde.

Metode:

Konklusionerne er draget på baggrund af en række felteksperimenter, hvor forskellige mobiliseringskampagner er målrettet mod tilfældigt udvalgte borgere indenfor på forhånd definerede målgrupper.

Effekterne på valgdeltagelsen måles ved hjælp faktiske data for 4,36 mio. stemmeberettigedes deltagelse indsamlet af alle 98 kommuner sammenkoblet i anonym form med data fra Danmarks Statistik.