Kommunernes beskæftigelsesindsats over for nyankommne flygtninge og familiesammenførte

Kontakt

Stefan Bastholm Andrade Seniorforsker, cand.scient.soc, ph.d. T: 28 72 83 26 sba@vive.dk

Gabriel Pons Rotger Seniorforsker T: 33 69 77 39 gpr@vive.dk

Integrationsydelsen er blev indført 1. september 2015 og er en særlig ydelse, som gives til nyankommne personer med lovligt ophold i Danmark, Færøerne eller Grønland. Integrationsydelsen gives i stedet for kontant- og uddannelseshjælp, og hensigten med ydelsen er blandt andet at gøre det mere attraktivt for indvandrere at arbejde i og bidrage til det danske samfund. Benchmarkinganalysen trækker på lignende undersøgelser af kommunernes rammevilkår for beskæftigelse, som er blevet udarbejdet med registerdata. Undersøgelsen er bestilt af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Resultater

Der indgår to målgrupper i benchmarkinganalysen. Den første er 18-66-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Den anden gruppe består af 18-66-årige familiesammenførte til andre end flygtninge. For begge målgrupper er det et krav, at personerne ikke har opholdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år i perioden 1. september 2016 til 31. august 2017. Personerne i de to målgrupper er dermed som udgangspunkt omfattet af reglerne om integrationsydelse efter de daværende regler.

Tabellen viser de fem kommuner, der ifølge benchmarkinganalysen har henholdsvis de bedste og de dårligste beskæftigelsesgrader for de to målgrupper.

Metode

Benchmarkinganalysen består af to dele. I den første del anvender forskerne en statistisk model til at kortlægge kommunernes rammevilkår for at implementere beskæftigelsespolitikken på flygtningeområdet. Den statistiske model er en lineær regressionsmodel, som med 1.230 forklarende variable har mål for befolkningens demografiske, sociale og økonomiske sammensætning i kommunerne. Herefter kortlægger forskerne, hvor effektive kommunerne har været til at få gruppen af potentielle integrationsydelsesmodtagere i beskæftigelse givet deres rammevilkår. Kommunernes effektivitet beregnes ved at se på forskellen mellem den forventede og den observerede beskæftigelsesgrad.

Læs mere

Undersøgelsen trækker på lignende undersøgelser af kommunernes rammevilkår for beskæftigelsen, som er blevet udarbejdet med registerdata (Rotger & Andrade, 2018; Graversen, Larsen & Arendt, 2013).

Læs også VIVE's kortlægning af området fra 2016 'Kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet - Effektive indsatser, veje igennem systemet og benchmarking mellem kommunerne'

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Udlændinge og Integrationsministeriet

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Læs også

Kommunernes beskæftigelsesindsats over for nyankommne flygtninge og familiesammenførte

Kontakt

Resultater

Metode

Læs mere

Om denne udgivelse

Kommunerne budgetterer med stigende serviceudgifter

Normeringer på danske plejecentre

LIVSTEGN – Etisk brug af overvågningsteknologier til beboere med demens

Rekruttering af plejefamilier: Hvad skyldes den kommunale variation?

VIVE har samlet 18 kommuners erfaringer med omlægning til tidligere forebyggende indsats

Refusionstrappen og de lavthængende frugter i jobcenteret

Udsatte børn og unge kan støttes ved at styrke samarbejdet mellem civilsamfundet og lærere og pædagoger på skolerne

Kommende analyse af økonomistyring af hjemmepleje og rehabiliteringsforløb

Arbejdspladserne rykker mod de større bykommuner

Ældre og venstreorienterede er mest villige til at betale for bedre ældreservice