Børn, unge og familie
Socialområdet
Børn, unge og familie, Socialområdet
Stefan Bastholm Andrade
Børn, unge og familie
Socialområdet
Børn, unge og familie, Socialområdet
Ekspertområder:
- Ulighed og social arv,
- Udsatte,
- Ungdomsuddannelse,
- Social mobilitet,
- Sociale klasser,
- Livsbaner,
- Overgang fra skole til arbejdsmarkedet,
- Sociale netværk,
- Ungdomsliv,
- Livshistorier,
- Social udsathed,
- Fællesskaber,
- Frivillighed,
- Spørgeskemaundersøgelser

Stefan har siden sin ph.d.-afhandling beskæftiget sig med social stratifikation og ulighed. Dette forskningsemne har han undersøgt i relation til social mobilitet, livshistorier, livsbaner og sociale netværk. Især har han foretaget analyser af hvordan vilkår i barndommen om ungdommen har betydning for uddannelse, job og indkomst senere i livet.
Social mobilitet og livshistorier
I et forskningsprojekt finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond skal Stefan undersøge, hvordan ulighed i Danmark er blevet videreført over generationer fra 1787 til 2026. Projektet bygger på statistiske mobilitetsanalyser baseret på oplysninger fra blandt andet kirkebøger, folketællinger og registerdata. De statistiske analyser af den sociale mobilitet vil i projektet blive suppleret med biografiske familieinterviews med tre generationer af nulevende familiemedlemmer. Interviewene vil give en dybere indsigt i, hvordan ulighed opleves og videreføres på tværs af slægt, køn og sociale klasser i Danmark.
Livsbaner
Analyser af livsbaner er en central kilde for at forstå ulighed, da de fremhæver samspillet mellem individuelle valg og de sociale, kulturelle og økonomiske livsforhold. I det EU-finansierede forskningsprojekt EqualLives har Stefan sammen med en gruppe forskere fra blandt andet Humboldt Universitet, Oxford Universitet, Max Planck Instituttet og Turko Universitet undersøgt, hvordan forskellige europæiske velfærdsstater former befolkningens livsbaner i forhold til beskæftigelse og familieliv.
Sociale netværk
Menneskers liv er tæt vævet sammen med sociale netværk. Disse netværk kan opleves som en ressource, men også hæmmende hvis de leder til en følelse af ensomhed og isolation.
I projektet finansieret af Danmarks Frie Forskningsråd skal Stefan kortlægge gymnasieelevers venskaber og grupperinger i relation til deres personlige og sociale udvikling over et skoleår. Projektet kombinerer kvalitative og kvantitative netværksmetoder i en ny tilgang, der har til formål at nuancere forståelsen af ensomhed og andre former for trivsel blandt unge.
Metoder
Stefan arbejder primært med spørgeskemadata og registerdata, men har i flere projekter anvendt mixed methods, hvor han også inddrager kvalitative metoder.
Spørgeskemaundersøgelser
Stefan har stor erfaring med at designe og gennemføre større spørgeskemabaserede befolkningsundersøgelser, herunder Frivillighedsundersøgelserne med Helle Hygum Espersen og Torben Fridberg samt Fællesskabsmålingerne (I og II) med Lars Benjaminsen. Han er ansvarlig for at gennemføre The European Social Survey i Danmark, som er en del af den danske Roadmap for infrastruktur og finansieret af Carlsbergfondet.
Digitale metoder
I Stefans seneste videnskabelige arbejde har han udviklet en ny metode til at analysere menneskers livshistorier. Metoden anvender machine-learning algoritmer til at omsætte ord til tal og dermed hjælpe med at finde narrative mønstre i store tekstmaterialer, såsom interviews eller biografier.
Baggrund
Stefan Bastholm Andrade er cand.scient.soc og ph.d. fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Foruden VIVE har han i perioden 2021-2025 været tilknyttet University of Twente, Department of Psychology, Health & Technology hvor han har kombineret metoder fra data science med narrativ social psykologi til at analysere menneskers livsvalg. Han er censor på bachelor- og kandidatuddannelser i sociologi og social data science.