Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen
Udgivelsens forfattere:
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering Arbejdsmarked, Ledelse og implementering
Baggrund:
Denne undersøgelse belyser kommunernes forskellige rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Undersøgelsen anvender registerdata til at beregne indeksværdier for kommunernes rammevilkår for offentlige forsørgelsesydelser. Den tager udgangspunkt i to tidligere undersøgelser, der blev gennemført på baggrund af datamateriale fra henholdsvis 2004 og 2011. Denne undersøgelse er baseret på data fra 2016.
Undersøgelsen giver et opdateret grundlag for at rangordne kommuner efter deres rammevilkår. Det er centralt, fordi de økonomiske og politiske forhold forandrer sig løbende, og dermed kan kommunernes rammevilkår også ændre sig. Det kan betyde, at nogle kommuner rangeres anderledes end i 2011.
Den økonomiske konjunktur har ændret sig markant siden forrige afrapportering. I 2011 var økonomien præget af lav vækst og stigende arbejdsløshed, men i 2016 var økonomien i fremgang. Siden 2011 er der også blevet indført en række reformer på alle ydelsesområder. Desuden er der sket væsentlige forandringer i forhold til udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i kommunerne, for eksempel på grund af demografiske ændringer i arbejdskraften og ændringer i erhvervsstrukturen.
Konklusion/resultater:
Vores analyser viser, at kommunerne har forskellige rammevilkår, når man ser på fire forskellige typer af offentlige ydelser:
- arbejdsløshedsdagpenge
- kontanthjælp mm.
- sygedagpenge
- førtidspension mm.
På baggrund af de statistiske modelanalyser har vi rangordnet alle kommunerne fra 1 til 98 inden for hver af de fem ydelsestyper. Vores undersøgelse viser, at ingen kommuner entydigt har vilkår, der er blandt de vanskeligste eller mest favorable for alle ydelseskategorier.
Imidlertid er der en række kommuner, som har vanskelige eller favorable rammevilkår for flere ydelseskategorier. Eksempelvis er Guldborgsund Kommune blandt de ti dårligst stillede kommuner i fire kategorier: kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension og alle ydelser under ét. Lolland Kommune er placeret blandt de ti dårligst stillede kommuner i tre kategorier: kontanthjælp, førtidspension og alle ydelser under ét. Både Lolland og Gulborgsund Kommune var også i forrige opgørelse fra 2011 at finde blandt de kommuner med særligt vanskelige rammevilkår.
Dragør og Rudersdal Kommuner er placeret blandt de ti bedst stillede i alle ydelseskategorier. Både Hørsholm og Gentofte Kommune er placeret blandt de bedst stillede kommuner i fire kategorier. Dette mønster er en gentagelse af 2011-opgørelsen, hvor disse kommuner også havde meget favorable rammevilkår.
Metode:
Vi bruger statistiske modeller til at beregne, hvilke kommuner der har vanskelige eller favorable rammevilkår for deres beskæftigelsesindsats. Modellerne er baseret på en teoretisk antagelse om, at kommunernes rammevilkår for, hvor mange borgere som kan forventes at modtage en ydelse, er bestemt ved to forhold: Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft.
Både den enkelte borgers og det lokale arbejdsmarkeds karakteristika har betydning for, hvor stor en andel af året, borgerne forventes at modtage forsørgelsesydelser. Vi bruger modellerne til at beregne indeksværdier inden for fem hovedydelseskategorier:
- Arbejdsløshedsdagpenge: Arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse
- Kontanthjælp mm.: Kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering og forrevalidering
- Sygedagpenge: Sygedagpenge og jobafklaringsforløb
- Førtidspension mm.: Førtidspension, ledighedsydelse, fleksjob og ressourceforløb
- Alle ydelser under ét
Undersøgelsen omfatter alle personer mellem 16 og 66 år.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd