Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 16. DEC 2019
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet

Kommunernes beskæftigelsesindsats over for nyankommne flygtninge og familiesammenførte

En registerbaseret analyse

Udgivelsens forfattere:

  • Stefan Bastholm Andrade
  • Gabriel Pons Rotger
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
.
  • Stefan Bastholm Andrade

    Seniorforsker, cand.scient.soc, ph.d.

    28 72 83 26
    sba@vive.dk
  • Gabriel Pons Rotger

    Seniorforsker

    33 69 77 39
    gpr@vive.dk

Der er forskel på, hvor gode kommunerne er til at få flygtninge i job. I mange tilfælde er det dog decimaler, der adskiller kommunernes indsatser på området. Det viser denne benchmarkinganalyse af kommunernes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte, efter at integrationsydelsen blev indført i 2015

Integrationsydelsen er blev indført 1. september 2015 og er en særlig ydelse, som gives til nyankommne personer med lovligt ophold i Danmark, Færøerne eller Grønland. Integrationsydelsen gives i stedet for kontant- og uddannelseshjælp, og hensigten med ydelsen er blandt andet at gøre det mere attraktivt for indvandrere at arbejde i og bidrage til det danske samfund. Benchmarkinganalysen trækker på lignende undersøgelser af kommunernes rammevilkår for beskæftigelse, som er blevet udarbejdet med registerdata. Undersøgelsen er bestilt af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Resultater

Der indgår to målgrupper i benchmarkinganalysen. Den første er 18-66-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Den anden gruppe består af 18-66-årige familiesammenførte til andre end flygtninge. For begge målgrupper er det et krav, at personerne ikke har opholdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år i perioden 1. september 2016 til 31. august 2017. Personerne i de to målgrupper er dermed som udgangspunkt omfattet af reglerne om integrationsydelse efter de daværende regler.

Tabellen viser de fem kommuner, der ifølge benchmarkinganalysen har henholdsvis de bedste og de dårligste beskæftigelsesgrader for de to målgrupper.

Metode

Benchmarkinganalysen består af to dele. I den første del anvender forskerne en statistisk model til at kortlægge kommunernes rammevilkår for at implementere beskæftigelsespolitikken på flygtningeområdet. Den statistiske model er en lineær regressionsmodel, som med 1.230 forklarende variable har mål for befolkningens demografiske, sociale og økonomiske sammensætning i kommunerne. Herefter kortlægger forskerne, hvor effektive kommunerne har været til at få gruppen af potentielle integrationsydelsesmodtagere i beskæftigelse givet deres rammevilkår. Kommunernes effektivitet beregnes ved at se på forskellen mellem den forventede og den observerede beskæftigelsesgrad.

Læs mere

Undersøgelsen trækker på lignende undersøgelser af kommunernes rammevilkår for beskæftigelsen, som er blevet udarbejdet med registerdata (Rotger & Andrade, 2018; Graversen, Larsen & Arendt, 2013).

Læs også VIVE's kortlægning af området fra 2016 'Kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet - Effektive indsatser, veje igennem systemet og benchmarking mellem kommunerne'

Udgivelsens forfattere

  • Stefan Bastholm AndradeGabriel Pons Rotger

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Udlændinge og Integrationsministeriet
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev