Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­22. juni 2021

Kommunernes regnskaber og budgetter 2020/2021

Stigende overskud og forbedret egenkapital under coronakrisen

Gennemsnitskommunen kører fortsat med regnskabsoverskud og dens finansielle stilling er bedre ved udgangen af kriseåret 2020 end ved indgangen af samme år. Det viser VIVEs årlige kortlægning af den økonomiske styring i landets kommuner.

Jonatan Kjældgaard Jensen & Jakob Trane Ibsen
Nøgletal, Kommune, Økonomi
Læs rapporten om kommunernes regnskaber og budgetter for 20/21
7 ud af 10 kommuner har mindsket deres nettogæld i 2020, viser VIVEs kortlægning af kommunerne regnskaber og budgetter. Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Jonatan Kjældgaard Jensen Senioranalytiker, cand.scient.pol. M: 33 48 09 00 jokk@vive.dk

Hvert år tager VIVE pulsen på den økonomiske styring i de danske kommuner. Vi gennemgår kommunernes regnskabsresultater og beregner en række nøgletal om kommunernes budgetter og regnskaber.

Formålet er at tegne et gennemsnitsbillede for kommunerne på en række centrale nøgletal og beskrive kommunernes økonomiske situation og styring. Nøgletallene er nu opdaterede for regnskabsåret 2020 og budgetåret 2021. Alle tal er frit tilgængelige på https://eco.vive.dk/styring/.

Hidtil største overskud

VIVEs opgørelse viser, at gennemsnitskommunen, som er et uvægtet gennemsnit af landets kommuner, i 2020 har et regnskabsoverskud på godt 1.200 kr. pr. indbygger. Dermed fortsætter en mangeårig tendens med et positivt skattefinansieret resultat hos gennemsnitskommunen. I 2020 var gennemsnitskommunens regnskabsoverskud det hidtil største siden kommunesammenlægningerne i 2007. Udviklingen i regnskabsoverskuddet gennem årene kan ses i figur 1.

Figur 1           Udviklingen i gennemsnitskommunens regnskabsoverskud i kr. pr. indbygger (2021-priser)

Gennemsnitskommunen stod bedre finansielt set ved udgangen 2020

Det offentlige trækker normalt på reserverne i kriseår, som 2020 var på grund af coronapandemien. I 2020 lå denne opgave dog i langt højere grad hos staten frem for hos kommunerne. VIVEs styringsnøgletal viser, at gennemsnitskommunens nettogæld faktisk blev mindre i 2020, og at 7 ud af 10 kommuner har mindsket deres nettogæld i 2020.

Figur 2 viser udviklingen i gennemsnitkommunes finansielle egenkapital siden 2007. Finansiel egenkapital beskriver kort sagt den samlede skattefinansierede nettoformue.

Figur 2      Udviklingen i finansiel egenkapital for gennemsnitskommunen (kr. pr. indbygger – løbende priser)

Metode

På baggrund af 15 nøgletal for regnskabet 2020 og budgettet 2021 har VIVE set på centrale tendenser i kommunernes økonomiske resultater. Derudover tager vi temperaturen på kommunernes finansielle stilling fra 2007 frem til i dag. Nøgletallene for gennemsnitskommunen er opgjort som uvægtede gennemsnit for alle landets 98 kommuner.

Om denne udgivelse

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 8. juni 2020 Kommunernes regnskaber og budgetter 2019/2020
Rapport, 12. juni 2019 Kommunernes regnskaber og budgetter 2018/2019
Læs også
  1. Nyhed

    Kursus i sundhedsøkonomi oktober 2023

  2. Rapport

    Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet

  3. Debatindlæg

    Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever

  4. Rapport

    Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge

  5. Rapport

    VIVE har kortlagt indsatser, der kan støtte børn med autisme eller ADHD

  6. Kommunetal

    Kommunerne overskrider igen budgetterne for udsatte grupper

  7. Nyhed

    Webinar: Brug tryghedsskabende velfærdsteknologi sikkert i arbejdet med borgere med demens

  8. Guide

    Guide giver råd til sikker brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi på plejehjem

  9. Blogindlæg

    Paragraforganisering og andre kilder til bureaukrati i ældreplejen

  10. Undersøgelse i gang

    Hvordan oplever SOSU-elever og SOSU-medarbejdere med migrantbaggrund arbejdet i ældreplejen?

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os