Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 17. DEC 2019
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Arbejdsmarked, Ledelse og implementering

Kvalitet i undervisningen

Caseundersøgelse af kvalitet i undervisningen, godt arbejdsmiljø og professionel kapital på ungdomsskoler og sprogcentre

Udgivelsens forfattere:

  • Niels Peter Mortensen
  • Helle Hygum Espersen
  • Mads Thau
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Arbejdsmarked, Ledelse og implementering
Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE
Målrettet og tilpasset undervisning giver et større læringsudbytte for kursister og elever på sprogcentre og ungdomsskoler.
Download udgivelsen Hent rapporten Kvalitet i undervisningen på ungdomsskoler og sprogcentre
Download udgivelsen Hent rapporten Kvalitet i undervisningen på ungdomsskoler og sprogcentre
  • Niels Peter Mortensen

    Projektchef

    33 48 08 28
    nipm@vive.dk

Et godt arbejdsmiljø på både ungdomsskoler og sprogcentre bygger på gensidig tillid mellem lærere og ledere samt de muligheder, der ligger i lokale aftaler for at tilrettelægge undervisningen. Ifølge lærere og ledere giver en målrettet og tilpasset undervisning et større læringsudbytte for kursister og elever.

Lærerkommissionen har bedt VIVE om at undersøge, hvordan sprogcentre og ungdomsskoler har implementeret nye arbejdstidsregler.

Lærerkommissionen er nedsat af Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening (KL) som et resultat af overenskomstforhandlingerne i foråret 2018 og skal afdække, analysere og undersøge lærernes arbejdstid og andre forhold med betydning for kvalitet i undervisningen, arbejdsmiljø og professionel kapital. Lærerkommissionens arbejde skal munde ud i en række anbefalinger og forslag til løsninger til LC og KL med det formål at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital. Kommissionen skal desuden komme med anbefalinger og forslag til løsninger, der skal indgå i de efterfølgende forhandlinger frem mod overenskomstaftalerne i 2021

Resultater fra undersøgelsen af ungdomsskoler

På ungdomsskolerne kommer den faglige kvalitet for lærerne til udtryk i samspil og gode konstruktive relationer mellem lærere og elever. Det kommer også til udtryk i muligheden for at kunne differentiere undervisningen for at give alle eleverne det maksimale læringsudbytte.

Både lærere, tillidsrepræsentanter og ledere tillægger det stor værdi, at man lokalt har fundet løsninger og lavet aftaler om, hvordan rammerne skal være omkring arbejdstiden på ungdomsskolerne.

Fra lærernes side kan der dog være bekymring for om den individualiserede tildeling af opgaver og dertilhørende timer kan give mere ulige muligheder for at udføre de samme opgaver, da to forskellige lærere kan får en forskellig mængde timer til at løse den samme opgave. Fra ledernes perspektiv er den individualiserede tildeling en mulighed for at tilpasse timetildelingen ud fra de enkelte læreres kompetencer, anciennitet og muligheder. Gensidig tillid er for lærere og ledere grundlaget for det gode arbejdsmiljø på ungdomsskoleområdet.

Resultater fra undersøgelsen af sprogcentrene

På sprogcentrene hænger den faglige kvalitet for lærerne sammen med muligheden for at arbejde med kursisterne i helheder frem for i afbrudte forløb. At forløb bliver afbrudt skyldes både et ensidigt fokus på test, og at kursisterne ikke kontinuerligt kan deltage fuldt i undervisningen. Derudover oplever lærere og ledere, at sprogcenterområdet er presset økonomisk, hvilket begrænser mulighederne for levering af differentieret og helhedsorienteret undervisning. Endelig oplever lærerne, at de skal undervise mere, og at de har kortere tid til forberedelse nu i forhold til tidligere.

De lokale aftaler, som ledere og tillidsrepræsentanterne sammen har lavet for sprogcentrene, tillægges stor værdi. Det skyldes, at aftalerne rummer mulighed for at tage hensyn til de lokale forhold og den konkrete kursistgruppe, og fordi det for lærere og ledere viser, at de arbejder for en fælles sag, som er kursisterne og ikke rammerne om arbejdstiden.

En generel uro om fremtiden for sprogcenterområdet præger arbejdsmiljøet for lærerne. Både lærere og ledere oplever, at forhold uden for deres indflydelse præger dagsordenerne. Det kan være ydre faktorer som konkurrenceudsættelse, generelle nedskæringer på området og pressede ugeplaner med mere undervisningstid i forhold til tidligere. I de tilfælde, hvor der er et godt arbejdsmiljø på sprogcentre, er det præget af, at der er gensidig tillid og en følelse af en fælles sag.

Metode

Analysen bygger på en caseundersøgelse med interviews på 4 ungdomsskoler og 4 kommunale sprogcentre/-skoler. Herudover er der foretaget et desk study, to supplerende interviews, og en lille spørgeskemaundersøgelse er udsendt til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på ungdomsskoler og sprogcentre.

Mere om lærernes arbejdstid og arbejdsmiljø

Læs også rapporten Eksplorativ forundersøgelse om lærernes arbejdstid, som VIVE også har udarbejdet for Lærerkommisionen.

Udgivelsens forfattere

  • Niels Peter MortensenHelle Hygum EspersenMads Thau

Om denne udgivelse

  • Samarbejdspartnere

    Lærerkommissionen
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev