Fagbladsartikel SEP 2018
Læsefærdigheder i dynamisk perspektiv
Udgivelsens forfattere:
Et hovedresultat fra forskningen i læsefærdigheder er, at de, der har de bedste/ringeste læsefærdigheder på ét tidspunkt, gennemgående også er dem, der har de bedste/ringeste læsefærdigheder på et andet − senere eller tidligere tidspunkt. Sammenhængen er dog ikke uden undtagelser. Nogle af de bedste læsere som børn eller unge er fx ikke nødvendigvis de bedste som voksne, men typisk sker der ikke meget store ændringer i personers rangordning efter læsefærdigheder over livsforløbet. Disse resultater fremgår også af en dansk undersøgelse af unges læsefærdigheder, der omtales i denne artikel. Undersøgelsen belyser et udsnit af 1984-generationens læsefærdigheder i PISA 2000, dvs. som 15-årige, og i PIAAC 2011/12 (også kaldet voksen-PISA) som 27-årige (se boks 1). Den bedste tredjedel med hensyn til læsning i 15-års-alderen læser i gennemsnit betydeligt bedre som 27-årige end dem, der tilhørte den ringeste tredjedel i 15-års-alderen.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
Viden om læsning