Lowering the Minimum Age of Criminal Responsibility: Consequences for Juvenile Crime

Spørgsmålet om, hvornår og hvordan samfundet skal straffe mindreårige, der begår kriminalitet, er ofte genstand for politiske diskussioner. I dette studie ser vi på en dansk reform fra 2010, der sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år i en periode på 20 måneder, og undersøger, om lavere aldersgrænser i retssystemet mindsker kriminaliteten.

Metode

I et kvasi-eksperimentelt design sammenligner vi månedlige kriminalitetsrater for kohorter af 14-årige før, under og efter den midlertidige reform. Vi anvender administrative registre (N = 162.959 personer) til at estimere paneldatamodeller, hvor vi kontrollerer for det generelle fald i ungdomskriminalitet, og gennemfører en række robusthedstjek med forskelle statistiske specifikationer.

Resultater

Vi finder ingen evidens for, at sænkelsen af den kriminelle lavalder reducerede kriminaliteten blandt de 14-årige. Faktisk observerer vi en stigning i lovovertrædelser i reformperioden, særligt blandt 14-årige, som tidligere har begået kriminalitet. Vi finder desuden ingen reformeffekter på kriminalitetsrater blandt 13- og 15-årige. Resultaterne er konsistente på tværs af forskellige kriminalitetstyper, uanset hvilke statistiske modeller der anvendes.

Konklusion

Aldersgrænsen for, hvordan børn og unge kan retsforfølges, varierer betydeligt mellem forskellige lande, og der er løbende politiske diskussioner om, hvornår unge lovovertrædere skal ind i det strafferetlige system. Resultaterne fra dette studie har vigtige politiske implikationer, da sænkelsen af den kriminelle lavalder ikke havde den ønskede afskrækkende effekt.