Britt Østergaard Larsen

Forskere fra VIVE og Københavns Professionshøjskole har på baggrund af registerdata kortlagt karakteristika for børn og unge anbragt på sikrede institutioner

Forekomsten af belastningsreaktioner som PTSD, depression, angst og stress er fortsat høj blandt polititjenestemænd i Grønlands Politi. Politiets forebyggende indsatser og støttetilbud til medarbejdere efter voldsomme hændelser anvendes, men blandt andet højt arbejdspres og begrænsede muligheder for aflastning udgør fortsat barrierer for at yde en tilstrækkelig forebyggende og støttende indsats.

Forskere fra VIVE og Københavns Professionshøjskole har undersøgt et nyt system med Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg, der blev indført i 2019. Undersøgelsen viser, der er behov for grundlæggende ændringer af systemet for at styrke indsatsen til de mest udsatte børn og unge.

Mange ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland oplever voldsomme hændelser på deres arbejde, og en del af dem udvikler psykiske belastningsreaktioner som PTSD, depression og angst. Der er dog sket en positiv udvikling de seneste år, hvor færre ansatte har symptomer på psykiske belastningsreaktioner. Det viser denne nye undersøgelse, der er en opfølgning på en tidligere kortlægning af psykiske belastningsreaktioner blandt ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland.

Indsatsen ”LifeSkills” har skole- og erhvervsrettede elementer, som kan være med til at forbedre 10. klasse-elevers faglige og personlige kompetencer, øge deres muligheder for at gennemføre en uddannelse og inspirere flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

Mange ansatte betjente i politiet og Kriminalforsorgen oplever voldsomme hændelser på deres arbejde. En del af dem udvikler psykiske belastningsreaktioner som PTSD, depression og angst.

Psykiske belastningsreaktioner er mere udbredt blandt fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente end blandt politibetjente. Det viser de første resultater fra projektet om belastningsreaktioner, som VIVE gennemfører for Justitsministeriet.

Samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP-samarbejdet) er overordnet set velfungerende og spiller en central rolle i kommunernes arbejde med at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Der er dog plads til forbedringer i forhold til at styrke koordinering og prioritering af opgaver i SSP-samarbejdet. Det viser denne undersøgelse, som VIVE har gennemført for Det Kriminalpræventive Råd.

Ankestyrelsen skal understøtte kommunernes praksis på de områder, hvor styrelsen samtidig er borgernes klageinstans. VIVE har evalueret kommunernes udbytte af de tiltag, som Ankestyrelsen benytter til at sikre, at kommunerne behandler borgernes sager ensartet. Evalueringen indeholder en række konkrete anbefalinger til, hvordan Ankestyrelsens indsats kan optimeres.

For de unge, der påbegyndte en gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx og htx) i Region Nordjylland i 2009, er gennemførelsesprocenten på 84,1 % landets højeste. Især er der en høj gennemførelsesprocent for unge med indvandrerbaggrund. Uddannelsesinstitutionerne arbejder alle med en række indsatser for fastholdelse, som de dog anvender forskelligt.

Stort set alle forældre og tre ud af fire 16-19-årige unge kender Natteravnene. De unge oplever, at Natteravnene gør dem mere trygge i fest- og nattelivet. Det samme gør deres forældre i endnu højere grad. Man kan dog ikke måle en forskel på politianmeldt kriminalitet i områder med og uden Natteravnforeninger. 

Den danske regering har som mål, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse og at 60% gennemfører en videregående uddannelse. For at nå disse mål, skal frafaldet på bl.a. de mellemlange videregående uddannelser nedbringes.

Dette notat har til formål at vurdere, om det eksisterende data- og metodegrundlag muliggør identifikation af statistiske sammenhænge mellem udgifter på skoleniveau og elevernes faglige resultater, når der er taget højde for forskelle i elevsammensætning og udgiftsbehov på de enkelte skoler.

Denne rapport analyserer sammenhængen mellem en kommunes folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev og de karakterer, eleverne opnår ved folkeskolens afgangsprøve under hensyntagen til elevernes sociale baggrund og kommunernes udgiftspolitiske rammebetingelser for opgaveløsningen på folkeskoleområdet.

I dette notat præsenteres resultaterne af en analyse af fastholdelse af elever på erhvervsskoler i Region Hovedstaden, når der er korrigeret for elevsammensætningen og skolernes faglige områder, de såkaldte hovedindgange.

Skal vi fastholde produktionsvirksomhed her i landet, er det afgørende, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse (EUD) og motiveres til at videreuddanne sig. Der er nemlig brug for arbejdskraft med en videregående uddannelse, som har praktiske erfaringer med arbejdsprocesser og produktskabelse.

Formålet med denne kortlægning har været at få opdateret viden om de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen.

Indvandrerelevers faglige færdigheder halter efter de danske elevers, hvilket er med til at forringe deres muligheder med hensyn til videre uddannelse og deres muligheder på arbejdsmarkedet.

Faldende søgning til og frafald på erhvervsuddannelserne (EUD) stiller spørgsmål om, hvorvidt EUD fremover vil kunne dække det danske arbejdsmarkeds efterspørgsel efter fagligt uddannet arbejdskraft.

Det er regeringens mål, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Forskningsprojektet "Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem" har fokus på hvad der kan bidrage til at mindske frafaldet på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser.

Rapporten undersøger omfanget af erhvervsuddannedes branchespredning på henholdsvis uddannelsesnære og -fjerne brancher. For udvalgte uddannelser og brancher er der set på virksomheders bevæggrunde for at ansætte personer med en erhvervsuddannelse, som ikke primært er rettet mod virksomhedens branche.

Denne undersøgelse belyser de SOSU-ansattes mobilitet og veje på arbejdsmarkedet. Dernæst bidrager den med viden om, hvad der kan fastholde SOSU'erne og begrænse manglen på dem på længere sigt.

Det danske arbejdsmarked er fortsat præget af mangel på uddannet arbejdskraft på en række områder. Det gælder i høj grad inden for mange arbejdsfunktioner på den offentlige sektors arbejdsmarked. Helt centralt står manglen på sygeplejersker. En mangel som må forventes at gøre sig gældende også fremover, hvor en aldrende befolkning vil øge behovet for den sygeplejefaglige ind-sats.

Siden 2015 har den danske kriminalforsorg anvendt redskabet LS/RNR (Level of Service/Risk-Need-Responsivity) til at vurdere indsattes risiko for tilbagefald til kriminalitet. Denne videnskabelige artikel præsenterer en evaluering af LS/RNR-redskabet. Resultaterne peger på, at redskabet fungerer godt, når man ser på alle indsatte som en samlet gruppe. Men artiklen peger også på udfordringer ved brugen af LS/RNR i dansk kontekst, da redskabet ikke klassificerer ensartet på tværs af alders- og minoritetsgrupper.

Karakterkravet til erhvervsuddannelserne, der blev indført i 2015, har været med til at skubbe drenge med lave afgangskarakterer ud af ungdomsuddannelsessystemet. Det har på kort sigt medført en mindre stigning i kriminalitet blandt drengene. Det viser et nyt studie fra VIVE og ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Nattelivet er et trygt sted at færdes, hvis man er sammen med venner. Det er unge og deres forældre enige om, men forældrene tillægger også politi og natteravne stor betydning. De forskellige opfattelser af, hvilke forhold der skaber tryghed i nattelivet blandt unge og deres forældre, beskrives i denne videnskabelige artikel.

Et system med mindre indgribende sanktioner over for unge kriminelle er at foretrække, hvis man ønsker at mindske kriminaliteten og sikre børn og unge den bedste uddannelse. Det viser resultaterne af to studier, som undersøger betydningen af sanktioner for børn og unges kriminalitet og uddannelsesforløb.

Dette essay er en del af tema 11 i Magtudredningen 2.0’s forskningsplan: Hvad er vilkårene for mødet mellem borgerne og centrale velfærdsorganisationer i det 21. århundrede?

Sanktioner over for unge, der er involveret i kriminalitet, kan have en væsentlig betydning for deres fremtidige kriminalitet og uddannelsesmæssige resultater. Det viser denne ph.d.-afhandling, der består af fire empiriske studier baseret på danske administrative registerdata.

Det er et politisk mål, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse med mulighed for videre uddannelse. I undersøgelsen  ses på, om ungdomsuddannelsesinstitutionernes størrelse, type og geografiske beliggenhed har betydning for deres resultater.

Vi bliver nødt til at se på hele institutionslandskabet og sikre en høj kvalitet i den hjælp, vi giver de mest udsatte børn og unge, hvis vi vil mindske sociale anbringelser på sikrede institutioner. Det skriver fire forskere i et debatindlæg bragt i Socialmonitor.

DR-dokumentaren "De Mistænkte" har startet en debat om varetægtsfængsling og de store konsekvenser, det har for voksne. Men det er ikke kun voksne, der varetægtsfængsles i Danmark - det gælder også børn mellem 15 og 17 år.

Et ungdomskriminalitetsnævn med en dommer for bordenden vil i praksis minde om en børnedomstol. Der er intet, der tyder på, at sådan et nævn vil mindske kriminaliteten. Snarere tværtimod, påpeger tre VIVE-forskere i en artikel, der har været bragt i Altinget.

I 2019 fik Danmark et nyt system med Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg til børn og unge, som begår personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet. I denne artikel diskuteres kernelementer i det nye system, der har til formål at forebygge børne- og ungdomskriminalitet ved at sikre tidlige indsatser til ”den hårde kerne”.

Hver tredje ansat inden for social- og sundhedsområdet skifter job i løbet af et år. Den høje mobilitet kan have store omkostninger for de enkelte medarbejdere, for arbejdspladsen og for samfundet.