Migrant carer-wives. Between transnational marriages, care work for older husbands and gendered precarity

I en del etniske minoritetsfamilier er der klare forventninger til, at familien selv sørger for omsorgen for ældre familiemedlemmer. Det kan dog være vanskeligt at yde en sådan omsorg i Danmark, hvor beskæftigelsesgraden er høj for såvel kvinder som mænd. Samtidig kan en bopæl i Europa – en meget rig del af verden – gøre det relativt nemt for etniske minoriteter at finde ægtefæller i deres oprindelseslande, hvor fattigdommen kan være stor. Disse to faktorer karakteriserer det fænomen, hvor ældre mænd gifter sig med yngre hustruer, der ankommer som ægteskabsmigranter og efterfølgende påtager sig omfattende plejeopgaver. Visitatorer i de danske kommuner kender til denne type af migranter, som nogle omtaler som ”hente-koner”.

Analyser af danske registerdata viser, at kun få ældre mænd gifter sig med familiesammenførte hustruer. Det fænomen, vi beskriver i denne artikel, er altså ganske lille. Registerdata viser dog også, at aldersforskellen i disse ægteskaber er 14-20 år. Det er en klart større aldersforskel end den, man ser, når ældre mænd (uanset etnicitet) gifter sig med personer, der allerede bor i Danmark. Artiklen bygger på interviews med et lille antal kvinder, der kom til Danmark for at hjælpe ældre mænd i deres hverdag, og som blev ansat som kommunalt aflønnede ”selvudpegede hjælpere” under servicelovens § 94.

De kvindelige migranters villighed til at indgå sådanne ægteskaber kan hænge sammen med, at de i deres hjemlande for eksempel er fraskilte, hvilket gør det vanskeligt for dem at blive gift igen. Samtidig kan lokale forhold i deres hjemlande begrænse deres muligheder for beskæftigelse. I Danmark kan de derimod få såvel ægteskab som mulighed for at sende penge tilbage til slægtninge i hjemlandet.

Interviewene peger på, at de ældre mænds børn kan være involverede i at etablere denne form for ægteskaber/plejearrangementer, fordi arrangementerne kan løse vanskelige plejeopgaver. En udfordring kan nemlig være, at nogle ældre etniske minoritetsmænd har en modvilje imod intim pleje fra den danske hjemmepleje.

Konklusioner

Samlet set tilgodeser denne form for ægteskaber en række forskellige behov: Den ældre får omfattende omsorg i eget hjem, de voksne børn frigøres fra at skulle yde omsorg, og kommunen oplever, at en ældre borger, der ellers kan være vanskelig at hjælpe, får daglig støtte.

Når det gælder den yngre hustru, kan arrangementet være en mulighed for at komme ud af en svær livssituation i hjemlandet og gøre det muligt at forbedre nære slægtninges økonomiske situation. Samtidig er livet i Danmark dog meget isoleret, og kvinderne kan nære stor bekymring for, hvad der vil ske med dem, når deres ældre ægtefælle går bort.