Når børn og unge anbringes

Denne rapport belyser, hvad der sker, når børn og unge anbringes uden for hjemmet. Der fokuseres særligt på, om kommunernes sagsbehandling lever op til bistandslovens kvalitetskrav. Foretages der grundige undersøgelser jf. § 32c, udarbejdes der handleplaner før anbringelsen, informeres familierne om deres rettigheder i forbindelse med en anbringelse, og inddrages de i øvrigt i forløbet? Undersøgelsen viser, at bistandslovens intentioner ikke er fuldt indarbejdet i den daglige praksis. Der mangler fx handleplaner i hver fjerde anbringelsessag, og kun lidt over halvdelen af handleplanerne lever indholdsmæssigt op til lovens krav. Samtidig dokumenteres det, at det har en positiv afsmitning på anbringelsesforløbet, når sagen gennemløber bestemte kvalitetssikringsprocedurer.
Knap 9 pct. af alle anbragte børn og unge er tvangsanbragt. Undersøgelsen viser derudover, at forældrene oplever hver tiende frivillige anbringelse som frivillig tvang. De sociale årsager vejer tungt i det samlede billede af anbringelsesårsager. De årsager, der hyppigst anføres, er adfærdsproblemer hos barnet eller den unge, manglende omsorg samt misbrug hos forældrene. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra forældre til anbragte børn og unge samt fra kommunale sagsbehandlere og ansatte på anbringelsesstederne.