Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Videnskabelig artikel, ­16. maj 2019

New model for prioritised adoption and use of hospital medicine in Denmark since 2017: Challenges and perspectives

Etableringen af Medicinrådet i 2017 har været med til at sikre, at brugen af sygehusmedicin bliver vurderet og prioriteret. Men der er stadig udfordringer forbundet med at bruge rådets ressourcer bedst muligt og skabe transparens i forhold til, hvordan afvejningen mellem kliniske effekter og omkostninger foregår. Det er emnet for denne videnskabelige artikel, der er bragt i tidsskriftet Health Policy.

Sarah Wadmann & Jakob Kjellberg
Region, Sygehuse, Sundhed, Styring, Organisering, Økonomi
Hent den videnskabelige artikel

+ tilhørende materialer

Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Sarah Wadmann Seniorforsker, cand.scient.san.publ., ph.d. M: 61 82 77 35 sawa@vive.dk

Teknologisk udvikling skaber nye medicinske behandlingsmuligheder, men sætter samtidig sundhedsbudgetterne under pres. Et centralt spørgsmål for sundhedsmyndighederne er derfor, hvordan man kan sikre udvikling af ny medicin og samtidig opnå kontrol med de forbundne omkostninger.

Som svar på dette spørgsmål har sundhedsmyndigheder i mange lande indført evalueringsmodeller, som skal understøtte prioriteringen af, hvilke nye behandlingsmuligheder man skal tage i brug i sundhedsvæsnet, og hvilke patienter der skal få adgang til dem.

I Danmark nedsatte Danske Regioner i 2017 et medicinråd, som skal evaluere og lave anbefalinger om brugen af sygehusmedicin. Denne artikel beskriver, hvordan man i Medicinrådet har organiseret sig for at hjælpe med at prioritere brugen af sygehusmedicin, og den diskuterer udfordringer og perspektiver i organiseringen af den nuværende danske model.

Resultater

Med etableringen af Medicinrådet er der taget et væsentligt skridt for at sikre mere eksplicit prioritering af, hvordan ny sygehusmedicin skal anvendes, og dermed skabe transparens omkring de trufne valg. Sammenlignet med evalueringsmodeller i andre lande er der i Medicinrådet en høj grad af direkte interessentinddragelse, og evalueringsprocesserne er udformet i tråd med mange af anbefalingerne i den internationale litteratur om prioritering og medicinsk teknologivurdering. Men der er også udfordringer. Den nuværende organisering har blandt andet medført en meget stor arbejdsbyrde for Medicinrådet, så det ikke kan koncentrere sin indsats om de opgaver, hvor den kliniske og økonomiske gevinst vil være størst.

Overordnet peger de danske erfaringer på et behov for at kunne balancere hensynet til legitimitet over for omverden med det interne hensyn til at sikre en operationaliserbar proces. Der er især tre forhold, der kan fremhæves:

Hvis man for det første vil have en model, som bygger på ansøgninger fra producenter af ny teknologi, og som giver ansøgerne specifikke og ambitiøse procesrettigheder, så bør det modsvares af interne kontrolmekanismer, der giver rådet mulighed for bedre at prioritere, hvad de bruger tid og analysekraft på. Det kan fx være ved at stille mindstekrav til ansøgninger, som skal opfyldes, før en ny behandlingsmulighed kan gennemgå en fuld evalueringsproces. Kriterier kan fx vedrøre den forventede kliniske relevans, forventet økonomisk relevans (budgetkonsekvenser) og/eller dokumentationsgrundlaget.

Når man for det andet har en vurderingsproces, der bygger på konsensus blandt en række forskellige interessenter, så kalder det på klare kriterier for at kunne træffe beslutninger samt mulighed for at sammenligne vurderinger på tværs af cases for at sikre konsistens i anvendelsen af beslutningskriterier. På nuværende tidspunkt er det fortsat ganske uklart, hvordan afvejningen af kliniske effekter og behandlingsomkostninger foregår i Medicinrådet.

Hvis der for det tredje ikke kan opnås konsensus om, hvordan effekten af behandlingen bør opgøres og kvantificeres, så skaber det meget vanskelige vilkår for at forhandle priser på ny medicin med udgangspunkt i sundhedsøkonomisk analyse.

Metode

Artiklen bygger på offentligt tilgængelige dokumenter om Medicinrådet, herunder Medicinrådets kommissorium, metodehåndbøger for Medicinrådet og Amgros, dagsordener og referater fra rådsmøder mv.

Læs mere

Artiklen er publiceret på engelsk med titlen New model for prioritised adoption and use of hospital medicine in Denmark since 2017: Challenges and perspectives i tidsskriftet Health Policy – Health Reform Monitor. 

Artiklen er udarbejdet som del af INFORMED-projektet. Læs mere om INFORMED-projektet her 

Andre VIVE-publikationer om regulering af lægemiddelområdet:

  • Viden, værdi og omstridt ekspertise: Analyse af den danske debat om lægemiddelprioritering
  • Kortlægning af lægemiddelområdet i de nordiske lande 
  • Regulering af sygehusmedicin med udgangspunkt i omkostning og effekt  
  • Value-based procurement of hospital medicines

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Novo Nordisk Fonden

Mere fra samme undersøgelse

Videnskabelig artikel, 1. december 2022 National clinical guidelines and treatment centralization do not guarantee consistency in healthcare delivery
Arrangement, Torsdag den 10. november 2022 kl. 13-16 INFORMED: Eftermiddagsmøde om forskningens plads i politikudviklingen i sundhedsvæsenet
Videnskabelig artikel, 1. august 2021 Strategies of Stratification: Regulating market access in the era of personalized medicine
Andet, 22. marts 2021 At vælge side i organisatorisk etnografi
Fagbladsartikel, 17. november 2020 Den økonomisk ansvarlige læge i krisetider: Konstituering af lægerollen i 1930’erne og 1970’erne
Læs også
  1. Nyhed

    Workshop on soldiers

  2. Nyhed

    Kursus i sundhedsøkonomi april 2023

  3. Nyhed

    Webinar: Få inspiration til at designe ressourcetildelingsmodeller på det specialiserede socialområde

  4. Debatindlæg

    Forskningsdirektør: Alene lønnen gør, at den akademiske socialrådgiver antages at være mere produktiv

  5. Rapport

    Haderslev Kommune har gode erfaringer med faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  6. Debatindlæg

    Nye styringsformer skal understøtte frisættelse af ældreområdet

  7. Rapport

    Sådan er behovet for specialundervisning og støtte i Sønderborg Kommune

  8. Blogindlæg

    Vi mangler viden om mulige fordele ved friplejehjem

  9. Rapport

    Nyt afregningssystem for friplejehjem har i nogen grad sikret sammenhæng mellem takster og kommunens omkostninger

  10. Undersøgelse i gang

    VIVE evaluerer syv projekter, der skal mindske alvorlig mistrivsel

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os