Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 4. DEC 2014
  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring

Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik

Udgivelsens forfattere:

  • Kurt Houlberg
  • Marianne Schøler Kollin
  • Eli Nørgaard
  • Bo Panduro
  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
Download udgivelsen
Download udgivelsen
  • Kurt Houlberg

    Professor, cand.scient.pol., ph.d.

    31 57 66 84
    kuho@vive.dk

Esbjerg Kommune har vanskelige økonomiske grundvilkår og har i de senere år ikke i tilstrækkeligt omfang tilpasset kommunens økonomi til disse. Skal den stigende økonomiske ubalance imødegås, vil det kræve, at Esbjerg Kommune øger indtægterne og/eller reducerer udgifterne. 

Konklusion

Denne nøgletalsbaserede screening af Esbjerg Kommunes økonomi viser, at Esbjerg Kommune har vanskelige økonomiske grundvilkår, og at disse lægger et pres på kommunens økonomi. Kommunen har et udgiftsbehov, der er ca. 3 procent større end en landsgennemsnitlig kommune.

Analysen viser videre, at Esbjerg Kommune har en tiltagende økonomisk ubalance, der bl.a. kommer til udtryk ved et stigende misforhold mellem, hvor store de skattefinansierede udgifter er i forhold til de indtægter, der skal dække dem. I forhold til andre kommuner har Esbjerg Kommune et beskedent overskud på den løbende drift; har de seneste år haft mindre anlægsinvesteringer end andre kommuner, og har løbende brugt af kassebeholdningen for at kunne finansiere udgifterne.

Analyserne af udgifternes fordeling på udgiftsområder viser, at Esbjerg Kommune bruger relativt mange penge på ældreområdet, den centrale administration og det specialiserede socialområde – og relativt få penge på kommunens veje.

Anbefalinger

Skal den stigende økonomiske ubalance imødegås, vil det kræve, at Esbjerg Kommune øger indtægterne eller reducerer udgifterne. På grundlag af analysen iværksættes i projektets fase 2 dyberegående analyser af serviceniveauet på tre udvalgte områder.

Baggrund

Analysen er igangsat af Esbjerg Kommune med afsæt i Esbjerg kommunes budgetaftale for 2015 med henblik på at få et mere præcist billede af kommunens økonomiske situation og serviceniveauet på velfærdsområderne og administrationsområdet.

Metode

Analysen er baseret på en screening af tilgængelige nøgletal for alle danske kommuners udgiftsbehov, velstand, samlede udgifter og indtægter samt udgiftsfordeling og aktiviteter på 12 overordnede udgiftsområder. Analysen tager ikke højde for eventuelle forskelle i kommunernes konteringspraksis, men danner grundlag for videre analyser, hvor nøgletallene på tre udgiftsområder kvalificeres yderligere med hensyn til forskelle i konteringspraksis og service.

Udgivelsens forfattere

  • Kurt HoulbergMarianne Schøler KollinEli NørgaardBo Panduro

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    KORA
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev