Nogle borgere kan udnytte det frie valg bedre end andre

Fru Petersen på 92 år kan få sin varme mad bragt til døren af ét firma, mens hun kan få et andet firma til at støvsuge under sin sofa. Og hvis hun vil, kan hun vælge et tredje firma til at hjælpe med badet. Spørgsmålet er imidlertid, i hvor høj grad fru Petersen er i stand til at udnytte denne valgfrihed?

På en række serviceområder er der blevet åbnet op for øget valgfrihed i forbindelse med offentlige serviceydelser. Det gælder for eksempel på hjemmehjælpsområdet, hvor de ældre borgere i mange kommuner kan vælge mellem forskellige private leverandører.

Siden Græsted-Gilleleje Kommune i 1996 som en af de første kommuner i landet indførte privat leverance af praktisk hjælp og lettere omsorgsydelser, har mange andre kommuner fulgt trop. I dag har valgfriheden mellem forskellige leverandører bredt sig til fx sundhedsvæsenet, skolevæsenet og daginstitutionsområdet. Men denne valgfrihed stiller krav til borgernes handlingskapacitet.

Hvad er handlingskapacitet?

AKF har undersøgt borgernes egen vurdering af deres handlingskapacitet, forstået som deres evner til at forstå, vælge mellem og give deres mening til kende om offentlige ydelser. På skoleområdet er handlingskapacitet fx forældrenes evne til at skaffe sig viden om de lokale skolers kvalitet og bruge den viden til at vælge den bedste skole til deres børn. Forældrenes handlingskapacitet handler også om deres evne til at give udtryk for deres mening over for skolelederen og lærerne samt deltage aktivt i skolebestyrelsen.

Højtuddannede har høj handlingskapacitet

I undersøgelsen finder vi, at folk med en lang uddannelse har en større kapacitet til at forstå, påvirke og vælge mellem leverandører af offentlig service end folk med en kortvarig uddannelse. Analysen viser også, at erfaring med det pågældende serviceområde øger borgerens handlingskapacitet.

Handlingskapacitet på hospitaler

På figuren her til venstre kan man tydeligt se, at handlingskapaciteten generelt er højere hos de borgere, der har erfaring med at bruge hospitaler. Om man bor på Sjælland, på Fyn eller i Jylland har til gengæld ingen betydning for, hvordan borgerne selv oplever deres evne til at forstå, påvirke og vælge mellem serviceleverandører, viser undersøgelsen.

Valgfrihed for de stærke

Der er en række potentielle fordele ved øget valgfrihed. Borgerne bliver i højere grad herrer over deres eget liv, når de har mulighed for at skifte leverandør, hvis de er utilfredse med servicen. Idéen er, at denne valgmulighed vil gøre leverandørerne mere serviceorienterede, og at det vil føre til mere tilfredse borgere, uden at det bliver dyrere for kommunen.

Imidlertid er det meget forskelligt, hvor stor borgernes handlingskapacitet er. Reelt er en del borgere ikke i stand til at gøre brug af valgfriheden eller kun i stand til at gøre det i et lille omfang. Navnlig på ældreområdet kan svage ældre have svært ved at overskue en stor palet af valgmuligheder. Fru Petersen, som vi nævnte i eksemplet i starten af artiklen, er måske så dement, at hun ikke er i stand til at udnytte sine mange valgmuligheder.

Valgfrihed til de rette borgere

De potentielle gevinster ved valgfrihed kan komme mange borgere til gavn, og de fleste vil sætte pris på flere valgmuligheder. Men når borgernes handlingskapacitet varierer, vil nogle borgere i højere grad end andre drage nytte af valgfriheden. Det bør kommunerne have med i overvejelserne, når de beslutter, hvordan fritvalgsordningerne skal udformes.

Det er således væsentligt at sikre sig, at borgerne formår at skaffe de relevante oplysninger om ydelsernes kvalitet, når de vælger. Men hvordan sætter man borgerne (eller i hvert fald deres pårørende) i stand til at foretage kvalificerede valg? Og hvordan sikrer man, at alle kan give deres mening til kende om ydelserne, så det ikke kun er de stærkeste borgere, der bliver hørt, når serviceleverandørerne bestræber sig på at tilpasse ydelserne til brugernes behov?

For at sikre, at borgerne har mere lige muligheder for at udnytte valgfriheden, kunne kommunerne for eksempel tilbyde uvildig assistance til de svageste borgere. En anden mulighed er at lade vores viden om brugernes handlingskapacitet på de forskellige serviceområder indgå i overvejelserne om, hvor det især er fordelagtigt at indføre mere valgfrihed. Hvis mange brugere af en given ydelse har meget begrænsede evner til at forstå og give deres mening til kende om den relevante ydelse samt vælge mellem leverandører, skulle man måske prioritere at sikre kvaliteten på anden vis.