Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Temaer
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Undersøgelser i gang
  • Arrangementer
  • Kontakt
  • Presse
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­14. december 2016

Offentlige merudgifter ved rygning

En registeranalyse af offentlige merudgifter til rygere sammenlignet med aldrig rygere og tidligere rygere

De offentlige udgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster var op til 18.000 kr. højere for rygere sammenlignet med ikke-rygere i 2013, viser denne analyse.

Marie Jakobsen , Christophe Kolodziejczyk & Susanne Reindahl Rasmussen
Region, Sundhed, Kommune, Forebyggelse, Økonomi
Download udgivelsen
Andre studier har også fundet højere gennemsnitlige sundhedsudgifter blandt tidligere rygere sammenlignet med fortsat rygere. Modelfoto: Lars Degnbol/KORA Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Christophe Kolodziejczyk Seniorforsker, cand.scient.oecon., ph.d. M: 31 58 79 82 ckol@vive.dk

Baggrund

De helbredsskadelige virkninger af rygning er omfattende og veldokumenterede, men der er fortsat debat om, hvorvidt rygere belaster de offentlige budgetter mere end aldrig-rygere og tidligere rygere.

KORA har på denne baggrund undersøgt de gennemsnitlige offentlige merudgifter til dagligrygere i Danmark sammenlignet med aldrig-rygere og tidligere rygere for så vidt angår udgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster i 2013 - samt fordelt merudgifterne på stat, region og kommune efter finansieringsansvar.

Undersøgelsen er foretaget for medicinalvirksomheden Pfizer, og det primære formål med analysen har været at opgøre centrale merudgifter for kommunerne ved rygere sammenlignet med ikke-rygere.

Undersøgelsen ser alene på udgifter og modregner ikke indtægter fra tobaksafgifter eller indkomstskat.

Konklusion/resultater

Undersøgelsen viser, at de offentlige udgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster i 2013 var i gennemsnit mellem ca. 9.000 kr. og 18.000 kr. højere for dagligrygere end for aldrig-rygere. Sammenlignet med tidligere rygere var udgifterne til dagligrygere i gennemsnit mellem ca. 2.000 kr. og 10.000 kr. højere. Merudgifterne varierer med køn og aldersgrupper.

Der er en tendens til lavere udgifter i sundhedsvæsenet blandt dagligrygere sammenlignet med tidligere rygere over 35 år. Det er umiddelbart overraskende, fordi de helbredsmæssige gevinster ved rygestop er veldokumenterede. Andre studier har også fundet højere gennemsnitlige sundhedsudgifter blandt tidligere rygere sammenlignet med fortsat rygere, særligt omkring tidspunktet for rygestop. Det kan skyldes, at tidligere rygere stopper med at ryge på grund af symptomer/diagnosticering af rygerelateret sygdom.

Hvis dagligrygere sammenlignes med tidligere rygere, hvor gruppen af tidligere rygere er afgrænset til personer, som oplyser, at de har et godt selvvurderet helbred, er den gennemsnitlige årlige merudgift til dagligrygere sammenlignet med tidligere rygere mellem ca. 7.000 kr. og 20.000 kr. pr. person.

Anbefalinger 

Undersøgelsen indikerer, at der – ud over de sundhedsmæssige gevinster – kan opnås udgiftsbesparelser i kommunerne ved såvel forebyggelse af rygestart som rygestop.

Ifølge denne undersøgelse er potentialet for udgiftsbesparelser størst ved forebyggelse af rygestart eller ved tidligt rygestop - det vil sige, at rygere stopper med at ryge, inden de får symptomer på og/eller diagnosticeres med rygerelateret sygdom.

Metode

Undersøgelsen er gennemført som en registerbaseret case-kontrol-undersøgelse af forskelle i offentlige udgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster mellem dagligrygere, tidligere rygere og aldrig rygere i 2013. Studie-populationen består af 152.501 borgere, som har deltaget i Den Nationale Sundhedsprofil 2013. Gruppen af dagligrygere (cases) sammenlignes med grupper af aldrig rygere og tidligere rygere (kontroller), der ligner dagligrygerne med hensyn til køn, alder, etnisk baggrund, familietype, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, alkoholforbrug og BMI (Body Mass Index).

Der er ikke tale om en samfundsøkonomisk analyse. Undersøgelsen ser alene på udgifter i et enkelt år og modregner ikke indtægter fra tobaksafgifter og indkomstskat.

Teksten er opdateret 3. januar 2017

Om denne udgivelse

Samarbejdspartnere:

Københavns og Esbjerg Kommuner, Statens Institut for Folkesundhed og Forebyggelsescenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden

Udgiver:

KORA

Læs også
  1. Kursus

    Kursus i sundhedsøkonomi 2021

  2. Rapport

    Mødet mellem borgere med handicap og kommunen

  3. Rapport

    Regionsdrevet lægeklinik har styrket nordjysk samarbejdsmodel på tværs af sektorer

  4. Rapport

    Tre vigtige temaer for faglig ledelse af dagtilbud

  5. Nyhed

    En undersøgelse af omfanget af krænkende handlinger og konflikter på det danske arbejdsmarked

  6. Nyhed

    At vælge side i organisatorisk etnografi

  7. Webinar

    Småbørnsfamiliers hverdag og trivsel under den første covid-19-nedlukning

  8. Debatindlæg

    Coronamodellernes tæppefald?

  9. Debatindlæg

    Overlægeforeningens nye aftale kan sikre mere og bedre lægelig ledelse på sygehusene

  10. Undersøgelse i gang

    VIVE rådgiver om og evaluerer Buurtzorg-projekt om værdig ældrepleje i Syddjurs

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseTilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os