Opfølgning på skoleprogrammet Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS)

I dette notat analyserer vi, hvordan skoleprogrammet ”Positiv Adfærd i Læring og Samspil” (PALS) har påvirket elevernes trivsel i form af reduceret fravær og elevernes faglighed. I 2008 begyndte 11 danske skoler at implementere og arbejde med PALS, og flere er kommet til sidenhen. I 2014 var der 61 skoler, som i større eller mindre udstrækning arbejdede med PALS. I vores analyse tager vi udgangspunkt i de 49 folkeskoler, som har implementeret PALS, og ser på, hvordan PALS har påvirket elevernes trivsel, men også til en vis grad deres faglighed. De øvrige 12 skoler indgår ikke, fordi vi ikke har fraværsdata eller nationale test for eleverne.

Den danske version af PALS retter sig mod læringsmiljøet og i særlig grad elevernes trivsel. Vi finder ikke noget tegn på, at PALS bidrager til at reducere elevernes fravær eller påvirker elevernes faglige resultater i positiv retning. Vores overordnede resultat er derfor, at vi i det store hele ikke kan spore mange effekter af PALS på elevernes trivsel og læring. Dette fund betyder ikke nødvendigvis, at PALS ikke har gjort noget godt for elevernes trivsel eller læring. Vi vurderer, at der er en del støj i data, som kan udviske eventuelle effekter af PALS. Denne støj kan eksempelvis være, at vi for det første ikke ved, hvorvidt den enkelte PALS-skole implementerer PALS på hele skolen på én gang eller laver løbende udrulning.

Da vi måler effekten af PALS på alle eller udvalgte klassetrin, er vi derfor ikke sikre på, at vi fanger de rigtige klassetrin. Generelt viser tidligere udenlandske erfaringer, at elementerne i PALS virker lovende i forhold til at fremme elevernes trivsel og læring. Der mangler dog stadig konkret evidens for, hvilken effekt PALS har i en dansk sammenhæng – og særligt, hvordan PALS påvirker elevernes trivsel og læring sammenlignet med andre indsatser.

At det er vanskeligt at finde effekter af PALS kan hænge sammen med en række udfordringer i at tilpasse PALS til en dansk kontekst (Rasmussen & Olsen, 2012). Det kan også skyldes, at der som nævnt er en del støj i de anvendte data, som vores valg af evalueringsdesign ikke er i stand til at tage højde for.
Vi anvender registerbaserede analyser med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik.

Vi forholder os alene til perioden før Folkeskolereformen anno 2014 (FS-reformen), da indfasningsårene for denne reform har været en stor udfordring for mange skoler, som kan have påvirket skolerne forskelligt. En yderligere udfordring ved evalueringsdesignet er, at der samtidig er mange andre tiltag i gang på de skoler, der ikke indgår i PALS, hvilket – alt andet lige – gør det vanskeligt at vide, hvad det specifikt er, PALS holdes op imod i en evaluering som denne.