Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­31. januar 2023

Opgørelse af praksisnormering

Udvikling af en beregningsmodel til at opgøre praksisnormering i daginstitutioner

VIVE og EVA har gennemført et forarbejde med at udvikle en metode til at opgøre praksisnormering. Metoden kommer så tæt som muligt på at opgøre, hvor meget tid det pædagogiske personale i den enkelte daginstitution er sammen med børnene.

Camilla T. Dalsgaard , Hans Kloppenborg , Marianne Schøler Kollin , Marianne Mikkelsen , Yakup Bas , Line B. Bjerre & Dorte B. Dahl
Børn og unge, Dagtilbud, Kommune
Læs opgørelse af praksisnormering her

+ tilhørende materialer

Samværstimer er den tid, som personalet bruger sammen med børnene. Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE

Kontakt

Camilla T. Dalsgaard Projektchef, cand.scient.pol. M: 33 69 77 74 cada@vive.dk

OBS: I VIVEs nyhedsbrev er der en fejlagtig overskrift, der henviser til denne rapport. VIVE beklager fejlen.

 

Et flertal i Folketinget indgik i 2020 en politisk aftale om at indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner. Partierne besluttede samtidig, at der skal udvikles et ’konkret redskab’ til kommunerne, der kan bruges til at ”komme nærmere en opgørelse af en ’praktisk oplevet normering’ i de enkelte daginstitutioner i kommunen”.

VIVE og EVA har for Børne- og Undervisningsministeriet udviklet en opgørelsesmetode og en prototype på en beregningsmodel. Det er et forarbejde, der kan bruges som input til en eventuel udvikling af et ’konkret redskab’ til kommuner, som ønsker at opgøre praksisnormering. Et egentligt, konkret redskab til at beregne praksisnormeringer er endnu ikke udviklet.

Så tæt som muligt på den normering, børnene oplever

Opgørelsesmetoden opgør praksisnormeringen i den enkelte daginstitution ved at dividere børnenes samlede årlige fremmødetimer med det pædagogiske personales samlede årlige samværstimer.

Samværstimer er den tid, som personalet bruger sammen med børnene. Ved at fokusere på samværstid kommer metoden tættere på at opgøre den normering, som børnene oplever i praksis, end Danmarks Statistiks normeringsopgørelse, der både medregner arbejdstid med og uden børn.

Lokale vurderinger af opgørelsen er et ’must’

Opgørelsesmetoden kan give indblik i praksisnormeringen i den enkelte daginstitution, men opgørelser af daginstitutioners praksisnormering kan ikke stå alene. Derimod er det vigtigt, at kommunerne lokalt vurderer, hvilke faktorer der kan have betydning for forskelle på institutioners praksisnormeringer.

Hvis en kommune vil sammenligne forskellige institutioners praksisnormering, skal den eksempelvis være opmærksom på, om nogle institutioner har relativt mange børn i udsatte positioner, og derfor har brug for mere personale. Personalet kan også være sammensat forskelligt, og institutioner kan have forskellige fysiske rammer, hvilket kan have betydning for, hvor meget personale der er ansat i institutionen.

Enkel og fleksibel model sikrer mulighed for tilpasning lokalt

VIVE og EVA har lagt vægt på at gøre opgørelsesmetoden så enkel og fleksibel som muligt, så kommunerne kan tilpasse den deres egen kontekst. Det betyder blandt andet, at metoden ikke kan anvendes til at sammenligne praksisnormeringer på tværs af kommunegrænser. Den enkelte kommune kan eksempelvis selv vælge, om den vil opgøre praksisnormering for den enkelte institution eller for et helt område med flere institutioner. Desuden kan kommuner vælge at anvende tilnærmede værdier, såkaldte proxyer, for en række data, som kan være ressourcekrævende at fremskaffe. Hvis en kommune anvender mange proxyer, bliver beregningerne mindre præcise, men til gengæld vil kommunen skulle bruge færre ressourcer på at indsamle data. Dermed kan den enkelte kommune beslutte, hvordan den vil vægte præcision på institutionsniveau over for et øget tidsforbrug til indsamling af data, herunder tidsforbrug hos det pædagogiske personale.

Tre udgivelser

Der er udgivet en rapport samt en prototype på en beregningsmodel og en vejledning hertil. Prototypen på beregningsmodellen er udgivet i pdf-format som supplement til rapporten, så det er muligt at se modellens indhold.

Metode

Opgørelsesmetoden og prototypen på beregningsmodellen er udviklet med inputs fra i alt otte kommuner og en følgegruppe med nationale interessenter på daginstitutionsområdet.

 

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Børne- og Undervisningsministeriet

Samarbejdspartnere:

EVA

Læs også
  1. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  2. Gå hjem-møde i København

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  3. Nyhed

    Landdistrikterne i den kommunale økonomi – afspejles de i økonomiaftaler og udligning?

  4. Rapport

    Visitationsprocesser på ældreområdet kan være unødigt bureaukratiske

  5. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  6. Kronik

    Frisættelse fra regler skaber energi i kommunerne

  7. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  8. Blogindlæg

    Video- og lydmonitorering kan give mere skånsom støtte og pleje

  9. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  10. Rapport

    Specialundervisnings- og støttebehov i Haderslev Kommune

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os