Opsporing af børn, der mistrives

Det centrale tema i denne artikel er at give indsigt i opsporing af udsatte børn og de problemstillinger, der er forbundet hermed. Opsporing af udsatte børn og unge er et centralt led i at sikre disse børn og unge et godt liv. Opsporingen har både et kort- og et langsigtet perspektiv. I et kortsigtet perspektiv skal en effektiv opsporing sikre, at børn, der lider overlast, hjælpes. I et langsigtet perspektiv kan opsporing af udsatte børn og unge være første led i at forebygge, at de udvikler uhensigtsmæssige handlemønstre ved fx at begå kriminalitet, udvikle et misbrug eller en psykisk lidelse. Men hvordan er det muligt at identificere og opspore børn, der mistrives og måske vil udvikle sig i uhensigtsmæssig retning på et senere tidspunkt i deres liv? Forskningen peger på, at identifikation og opsporing af udsatte børn og unge er et kompliceret felt, som ikke kan sættes på formel. Der er mange variationsmuligheder knyttet til det enkelte barn, dets familie og dets omgivelser, når det gælder muligheden for at opspore børn og deres familier, der har behov for en forebyggende eller indgribende indsats (Ploug, 2007).