Ordinary, Everyday Life During Extraordinary Circumstances at a Domestic Violence Shelter

Etableringen af en almindelig hverdag på krisecentret kan give familierne en oplevelse af stabilitet, tryghed og kontrol i en usikker tid – noget, der kan have særlig betydning for familier, hvis liv har været præget af vold og uforudsigelighed.

Dette kapitel belyser, hvordan børn og mødre praktiserer og forhandler et ’almindeligt’ hverdagsliv under udsædvanlige forhold – nemlig på et krisecenter. Hverdagslivet er ofte noget, vi tager for givet. Men for børn og mødre, der flytter på krisecenter på grund af vold kan det være en udfordring at opretholde hverdagen og rutinerne. Flytningen kan betyde, at børn og mødre må rejse langt væk fra familie, venner og skolen, hvilket bryder deres vante hverdag. På krisecentret skal de skabe en ny, almindelig hverdag midt i en usædvanlig livssituation, hvor de har måttet forlade det velkendte for at slippe væk fra volden.

Når hverdagslivet afbrydes kan det åbne et analytisk vindue, der giver indblik i hverdagens skrøbelighed og det vedvarende arbejde, der er nødvendigt for at få hverdagen til at fungere. Det gør det muligt at undersøge, hvordan og hvorfor det ’almindelige’ og ’ordinære’ er vigtigt i menneskers liv.

Med afsæt i otte måneders feltarbejde på et dansk krisecenter blandt børn, mødre og personale, undersøger dette kapitel netop dette, og diskuterer hvilken rolle det ’almindelige’ og hverdagen spiller for familier, der oplever svære udfordringer og krise.

Krisecentret som midlertidig ramme for hverdagslivet

Selvom et krisecenter udgør et usædvanligt sted for børn og mødres hverdagsliv, så dannede krisecentret en midlertidig ramme for det sted, hvor familiernes hverdagsliv udfoldede sig i en periode. På overfladen så hverdagen almindelig ud, men det krævede et stort arbejde for at skabe en følelse af normalitet i en ekstraordinær situation.

At skabe en hverdag kræver en aktiv indsats

Kapitlet viser, at hverdagen ikke blot er noget der “sker”, men noget der kræver en konstant indsats for at vedligeholdes og genoprettes. I starten af deres ophold blev børnene ofte på krisecentret uden at gå i børnehave eller skole, og mødrene gik ikke på arbejde, men efter nogle uger begyndte de fleste at genetablere de rutiner og rytmer, der før havde givet struktur i deres hverdag. 

Normalitetens rolle i håndteringen af svære livssituationer

Når mennesker oplever svære tider, kan det at holde fast i og skabe en oplevelse af almindelighed og normalitet være en måde at håndtere usikkerhed og svære situationer på. Hverdagen spiller en central rolle i at skabe tryghed og forudsigelighed, fordi rutiner kan give en oplevelse af at have kontrol over hverdagslivet. For børn og mødre, der har oplevet vold og uforudsigelighed, og som efterfølgende må flytte på krisecenter, får den almindelige hverdag derfor en særlig betydning. Etableringen af en almindelig hverdag på krisecentret kan give familierne en oplevelse af stabilitet, tryghed og kontrol i en usikker tid – noget, der har særlig betydning for familier, hvis liv har været præget af vold og uforudsigelighed.

Kapitlet kommer med tre opmærksomhedspunkter til arbejdet med familier på krisecenter.

1. At støtte hverdagslivet på krisecentre: Hverdagsrutiner og -praksisser er afgørende for, at børn og mødre kan føle tryghed i en svær tid. Det kan dog være udfordrende at genskabe en hverdag i et delt, institutionelt miljø som et krisecenter. Derfor er det vigtigt, at både de fysiske og sociale rammer understøtter forskellige familiers hverdagsliv.
2. Materiel støtte til familier: Da mange familier ikke har mulighed for at medbringe deres ejendele da flytningen sker pludseligt, har nogle brug for hjælp til at anskaffe både praktiske og personlige ting, der kan hjælpe dem med at genopbygge hverdagen.
3. At tilpasse sig et midlertidigt liv: Livet på et krisecenter er midlertidigt, og familierne skal i denne tid vænne sig til nye omgivelser og rutiner. Selvom disse midlertidige rammer og hverdagsaktiviteter kan opleves som en imitation af et ’normalt’ liv, så er de stadig vigtige når familier lever i en svær tid.

Kapitlet er en del af en international antologi, Children in Domestic Violence Shelters, som er udgivet op forlaget Palgrave Macmillan og redigeret af Linda Arnell, Sara Thunberg og Åsa Källström.