Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­25. februar 2020

Ordningen med tilsynsførende på de frie grundskoler

Kortlægning og analyse af tilsynet med frie grundskoler i Danmark – Delrapport I

Størstedelen af frie grundskoler gør brug af eksterne tilsynsførere. Mange tilsynsførende besøger skolerne flere gange end pålagt, men sjældent uanmeldt, og visse har tendens til at besøge samme skoletype. Det viser denne ene af to delrapporter om tilsynet med de frie grundskoler i Danmark. Denne delrapport I skildrer de skoler, der har valgt eksternt tilsyn, mens delrapport II undersøger de selvevaluerende frie grundskoler.

Martin Williams Strandby , Kasper Merling Arendt , Mathias Ruge & Lasse Hønge Flarup
Uddannelse
Læs rapporten om tilsyn på frie grundskoler her
512 af de 543 frie grundskoler har valgt ordningen med eksternt tilsyn. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

I Danmark findes der i alt 543 frie grundskoler, og mange vælger denne skoletype som alternativ til den offentlige folkeskole. I skoleåret 2017/2018 gik godt 121.000 elever – eller 17 procent af alle danske grundskoleelever – på en fri grundskole.

Ifølge ”Lov om friskoler og private grundskoler” er alle frie grundskoler underlagt tilsyn. Den enkelte skoles bestyrelse og forældrekreds vælger selv en af to mulige tilsynsordninger: Ordningen med eksternt tilsyn af en certificeret tilsynsførende eller ordningen med selvevaluering.

Når det gælder eksternt tilsyn, vælger skolens bestyrelse og forældrekreds selv ud af en gruppe af certificerede tilsynsførende, hvem der skal føre tilsyn med deres skole. Den tilsynsførende kan højst vælges for 2 år ad gangen og må maksimalt være tilknyttet skolen i 6 år inden for en periode på 11 år.

Tilsynet skal grundlæggende sikre, at skolen lever op til to centrale krav:

  • Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen (”stå mål med-kravet”)

  • Skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske (”frihed og folkestyre-kravet”).

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet har bedt VIVE undersøge tilsynsordningerne. Denne delrapport I undersøger de frie grundskoler, der får ført eksternt tilsyn. Delrapport II skildrer de selvevaluerende frie grundskoler.

Resultater

VIVEs undersøgelse kortlægger, hvor mange og hvilke frie grundskoler der har valgt ordningen med eksternt tilsyn. Den vurderer desuden, om antallet af tilsynsførende er tilstrækkeligt, og skildrer de tilsynsførendes arbejdsgang samt netværk til bestemte skoletyper.

Langt de fleste skoler vælger en tilsynsførende

512 af de 543 frie grundskoler har valgt ordningen med eksternt tilsyn, mens kun 31 har valgt ordningen med selvevaluering. Det er altså langt størstedelen af de danske frie grundskoler, der vælger ordningen med tilsyn. Der findes i alt 364 certificerede tilsynsførende. Af dem er 227 i øjeblikket aktivt udførende. VIVE vurderer, at det nuværende antal af tilsynsførende er tilstrækkeligt.

De tilsynsførende besøger skolerne flere gange – men sjældent uanmeldt

Loven kræver, at de tilsynsførende som minimum aflægger skolen ét tilsynsbesøg. Dog viser undersøgelsen, at de fleste tilsynsførende besøger en skole op til fire gange, da det ifølge de interviewede tilsynsførende giver den bedste fornemmelse af skolen. Et tilsyn er oftest anmeldt, og de tilsynsførende besøger kun i mindre grad skolerne uanmeldt.

Samme tilsynsførende på samme skoletype

Undersøgelsen har også kortlagt skolernes netværksstyrke. Netværksstyrken udtrykker, om den enkelte tilsynsførende har tendens til at føre tilsyn med de samme typer af skoler. Kortlægningen af netværksstyrken viser, at visse skoler og tilsynsførende har stærkere netværk end andre. Det gælder særligt tyske mindretalsskoler og Steinerskolerne, hvor en tilsynsførende typisk har tendens til at føre tilsyn med den samme type skole. Også flere af de religiøse skoler, herunder de katolske og muslimske, har stærke netværk. Kortlægningen kan dog ikke benyttes til at afgøre, om netværket er hensigtsmæssigt.

Metoder

Undersøgelsen er udarbejdet ved brug af følgende metoder:

  1. Kategorisering af frie grundskoler på baggrund af systematisk kodning af deres værdigrundlag, som de fremgår på skolernes hjemmesider, samt en netværksanalyse, der gør brug af tre forskellige metoder
  2. Spørgeskemaundersøgelse blandt den samlede population af certificerede tilsynsførende

Kvalitative interview med 10 tilsynsførende samt med skoleledere og forældre på tre frie grundskoler, der benytter ordningen med tilsynsførende.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 25. februar 2020 Ordningen med selvevaluering på de frie grundskoler
Læs også
  1. Debatindlæg

    Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

  2. Rapport

    Hvad kan hjælpe SOSU-elever til at lykkes med uddannelsen?

  3. Rapport

    Sådan bygger vi videre på coronanedlukningernes virtuelle patientkonsultationer

  4. Undersøgelse i gang

    VIVE undersøger normeringer i de danske fritidstilbud

  5. Videnskabelig artikel

    The social class gap in bachelor’s and master’s completion: university dropout in times of educational expansion

  6. Undersøgelse i gang

    Evaluering af indsats til at styrke ordblindes læsning og stavning

  7. Undersøgelse i gang

    Hvad betyder uformelle fællesskaber for personer med nedsat hørelse?

  8. Rapport

    Støtte, støttebehov og elevresultater

  9. Rapport

    Ramme for opgørelse og sammenligning af udgifter til specialundervisning og inklusionsunderstøttende indsatser

  10. Nyhed

    Does the Peer Group Matter? Assessing Frog Pond Effects in Transition to Secondary Schooling

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os