Hvorfor ender nogle unge med at begå kriminalitet, mens andre ikke gør?
Denne rapport belyser risiko- og beskyttelsesfaktorer i forhold til ungdomskriminalitet. I rapporten analyseres sammenhænge mellem på den ene side individuelle forhold, familie- og opvækstforhold, skoleforhold, sociale relationer og livsstilsforhold, og på den anden side sandsynligheden for normbrydende og kriminel adfærd.
Denne rapport følger op på en tidligere SFI-rapport kaldet "På vej mod ungdomskriminalitet. Hvilke faktorer i barndommen gør en forskel?". I denne rapport belyses samspillet mellem risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer i hhv. 7-, 11-, 15- og 18-års alderen.
Rapporten giver omfattende og detaljeret viden, om hvilke risikofaktorer, man i et forebyggelsesperspektiv skal være opmærksom på, når man vil identificere unge, der kan have gavn af kriminalitetsforebyggende indsatser. Samtidig fremhæves de beskyttende faktorer, som kan bidrage til at holde unge fra kriminalitet. Og endelig viser rapporten, hvor vanskeligt det er med stor sikkerhed at forudsige, hvem der faktisk ender med at blive kriminel.
Undersøgelsen bygger på data fra SFI’s store forløbsundersøgelse af børn fra årgang 1995, og den er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd.
Om denne udgivelse
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd