Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­2. september 2020

Panelanalyse af bekymrende skolefravær

Højt skolefravær giver dårlige resultater ved folkeskolens afgangsprøve. Det gælder særligt for de fagligt svageste elever, der samtidig også har det højeste fravær.

Nicolai Kristensen , Vibeke M. Jensen & Karl Fritjof Krassel
Effekt, Folkeskole
Læs rapporten Panelanalyse af bekymrende skolefravær
Rapporten kortlægger for første gang den enkelte elevs fravær måned for måned i op til 8 år. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Nicolai Kristensen Professor, cand.oecon., ph.d. M: 25 11 73 72 nikr@vive.dk

Fælles for de fleste eksisterende undersøgelser af bekymrende skolefravær er, at de bygger på data for et enkelt år eller sammenligner udviklingen i fravær over klassetrin og tid. Som det første studie nogensinde følger vi her den enkelte elevs fraværsmønster måned for måned i op til 8 år. Rapporten er derfor et vigtigt skridt for at få en bedre forståelse af omfanget af fravær for den enkelte elev over tid.

Undersøgelsen er finansieret af Egmont Fonden og bidrager til et større program, som Børns Vilkår udfører i samarbejde med fonden. Programmet hedder ’Hjælp til børn med bekymrende fravær’ og har til formål at sikre, at alle børn med bekymrende fravær får tidlig hjælp til at løse problemer omkring fravær. Et af formålene i programmet er at indsamle og udbrede viden om skolefravær og årsagerne hertil, hvilket denne rapport bidrager til.  

Resultater

I rapporten anvendes fire forskellige definitioner af bekymrende skolefravær, som viser meget ensartet effekt på tværs af de tre definitioner. Dette er et vigtigt resultat, som gør det nemmere at sammenligne resultater fra studier, der anvender forskellige definitioner af bekymrende skolefravær.

Højt fravær giver lave karakterer

Bekymrende fravær medfører dårligere resultater ved folkeskolens afgangsprøve. Det gælder både blandt dygtige og mindre dygtige elever, men effekten per fraværsdag er størst for de elever, der ligger i den lave ende af karakterfordelingen. Fraværet er også størst for elever, der ligger i den lave ende af karakterfordelingen. Den samlede effekt af skolefravær er derfor markant større for elever, der i forvejen klarer sig dårligt.

Børn af ufaglærte mødre har mest fravær

Elever, hvis mødre er ufaglærte – har grundskolen som højeste uddannelse – har langt mere skolefravær end alle andre elever. Det gælder gennem hele deres skoleliv. Etnicitet har ikke lige så stor betydning som moderens uddannelse, og elevens køn betyder næsten intet for fraværet.

Højt fravær ses tidligt

Elever, der havde et højt fravær i udskolingen, havde også et højere fravær allerede i indskolingen. I de tidligere år er fraværet dog ikke meget højt, men stiger kraftigt omkring 6. klasse, og her er det navnlig, men ikke kun, det ulovlige fravær, der vokser.

Metode

Rapporten bygger på meget omfattende registeroplysninger. Det giver os mulighed for at følge hver enkelt folkeskoleelevs skolefravær måned for måned fra 2. klasse til 9. klasse. Desuden kan vi kontrollere for en meget lang række af andre karakteristika ved eleven, klassen, skolen, forældrene og hjemmet. Det gør os i stand til at beregne årsagssammenhængen mellem skolefravær og resultater ved 9. klasses afgangsprøve. Dette gøres med en metode, der kaldes for unconditional quantile regression, som gør det muligt at estimere, hvordan effekten af skolefravær varierer på tværs af karakterfordelingen (frem for en fælles gennemsnitlig effekt for alle elever).

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Egmont Fonden

Samarbejdspartnere:

Børns Vilkår

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 2. september 2020 Elever med højt skolefravær får en dårligere afgangseksamen
Kronik, 2020 Fravær i skolen har stadig en social slagside
Læs også
  1. Nyhed

    Gå hjem-møde: Betydningen af normering og gruppestørrelse i dagtilbud

  2. Undersøgelse i gang

    Evaluering af indsats til at styrke ordblindes læsning og stavning

  3. Nyhed

    Webinar: Hvad er erfaringerne med mellemformer mellem almen- og specialundervisning?

  4. Rapport

    Efteruddannelse har positiv indflydelse på ufaglærtes løn og jobsituation

  5. Rapport

    Læringsfællesskab er lykkedes i Rødovre Kommune

  6. Rapport

    Casestudier af kapacitetsopbygning gennem specialpædagogisk sparring og samarbejde på almenskoler.

  7. Nyhed

    Styring, organisering og faglig praksis

  8. Videnshæfte

    Læs om Mellemformer – en kombination af almen- og specialundervisning

  9. Nyhed

    Kortlægning af mellemformer

  10. Rapport

    Støtte, støttebehov og elevresultater

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os