Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 6. NOV 2014

’Parat til hjertestart’ i Frederikshavn Kommune

Intervention i forbindelse med hjertestop uden for hospital. En kort sammenfatning af to rapporter

Udgivelsens forfattere:

  • Susanne Reindahl Rasmussen
  • Esther Nørregård-Nielsen
  • Stinne Aaløkke Ballegaard
Download udgivelsen
Download udgivelsen

Når hjemmeplejens personale rykker ud til patienter, som får hjertestop uden for hospital , forbedres det første led i overlevelseskæden for patienterne. Overordnet set har projekt ”Parat til Hjertestart” haft en tryghedsskabende effekt for borgerne i Frederikshavn Kommune. Det viser de to evalueringer af projektet.

Konklusion

Overordnet set har projekt ”Parat til Hjertestart” haft en tryghedsskabende effekt for borgerne i Frederikshavn Kommune. Projektet har skabt en massiv opmærksomhed om genoplivning blandt borgerne, og der er iværksat en lang række lokale initiativer, blandt andet på arbejdspladser og i skolerne. Borgerne er blevet tilført handlekompetence i forhold til livreddende førstehjælp, og de føler sig tryggere. De målbare resultater viser, at:

  • Hjemmeplejens personale ankommer før det præhospitale akutberedskab på skadestedet ved 33 % af de udkald, hvor hjemmeplejen er ankommet. Ved 5 % af udkaldene ankommer det præhospitale akutberedskab og hjemmeplejens personale samtidigt.
  • 614 ansatte i den kommunale hjemmepleje er i løbet af projektperioden (april 2012 – september 2013) blevet uddannet i livreddende førstehjælp og brug af hjertestartere, og ca. 60 af hjemmeplejens biler er udstyret med mobile hjertestartere. 
  • Det er lykkedes at implementere og forankre interventionen hos hjemmeplejens personale. 
  • 10.000 borgere er blevet uddannet i livreddende førstehjælp. 
  • Antallet af registrerede hjertestartere i kommunen er steget med 72 %, siden projektet begyndte.
  • Antallet af registrerede hjertestartere er steget yderligere efter projektperioden til 171 mod 80 hjertestartere, da projektet startede i april 2012.

Anbefalinger

Såfremt andre kommuner og regioner ønsker at implementere en lignende model for indsats ved hjertestop uden for hospital, peger evalueringerne på en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger. Når det gælder udkald af hjemmeplejens personale, kan det anbefales at:

  • Anvende et disponeringssystem uden forsinket udkald af hjemmeplejens personale. Dermed vil hjemmeplejens personale kunne ankomme før det præhospitale akutberedskab ved en større andel af udkaldene og påbegynde livreddende behandling.
  • Afveje, om det er nødvendigt, at der skal være to fra hjemmeplejen til stede på skadestedet, før personalet gør brug af hjertestarteren. Hvis dette ikke er nødvendigt, vil der givetvis kunne være flere tilfælde, hvor hjemmeplejens personale kan tage hjertestarteren i brug, inden det præhospitale akutberedskabs ankomst.
  • Vurdere, hvor meget personale og hvilke faggrupper der skal kunne kaldes ud for at sikre opbygning af erfaring og rutine i dagligdagen hos den enkelte medarbejder, og samtidig opnå en tiltrækkelig geografisk og døgnmæssig dækning.

Når det gælder undervisning af borgerne, kan det anbefales at gøre kurserne let tilgængelige, fx som et tilbud på arbejdspladserne. Desuden kan det være en god idé at starte undervisningen i livreddende førstehjælp allerede i folkeskolen samt målrette oplysninger til de aldersgrupper, der omgås mange med øget risiko for at få hjertestop.

Baggrund

I efteråret 2011 indgik Hjerteforeningen og TrygFonden et samarbejde med Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland om et projekt, som skulle forbedre den præhospitale indsats ved hjertestop uden for hospital. Projektet ’Parat til hjertestart’ har omfattet to interventioner:

  • Vagtcentralen har foruden det præhospitale akutberedskab kaldt hjemmeplejens personale ud ved hjertestop.
  • Borgerne i Frederikhavn Kommune har fået et gratis tilbud om undervisning i HLR og brug af hjertestarter.

På opdrag fra Hjerteforeningen og TrygFonden er der foretaget to evalueringer af projektet:

  • Evaluering af udkald af hjemmeplejens personale (KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) 
  • Evaluering af undervisning af borgere i livreddende førstehjælp og brug af hjertestartere (Rådgivende Sociologer)

Dette er en kort sammenfatning af resultater og konklusioner fra begge de to evalueringer.

Metode

Der er gjort brug af observationer, interview, fokusgruppeinterview, spørgeskemaer og registreringer af aktivitet.

Udgivelsens forfattere

  • Susanne Reindahl RasmussenEsther Nørregård-NielsenStinne Aaløkke Ballegaard

Om denne udgivelse

  • Samarbejdspartnere

    Hjerteforeningen
  • Udgiver

    KORA
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev