Stinne Aaløkke Ballegaard

Teknologi kan være et centralt værktøj til at bevare kvalitet og tryghed for plejehjemsbeboere med demens. Men teknologierne rejser samtidig etiske spørgsmål om balancering af sikkerhed, selvbestemmelse, overvågning og privatliv. VIVE har sammen med Aarhus Universitet og Aarhus Kommune udviklet et koncept, der understøtter en etisk brug af teknologi i demensplejen.

Kommunerne ser et stort potentiale i digitalisering til at frigive arbejdskraft og gøre det muligt at levere services af høj kvalitet. Men den digitale forandring er også en investering og proces, der kræver dynamisk ledelsestilgang, systematisk opfølgning og motiverede medarbejdere. Samtidig vil digitaliseringen medføre udfordringer for nogle borgere - især for dem, der i forvejen har andre udfordringer.

GPS, dør- og bevægelsessensorer anvendes i stigende grad på landet plejehjem. Teknologierne kan skabe tryghed for beboerne og støtte personalet i deres arbejde, men kan også give falsk tryghed, hvis de ikke bliver brugt rigtigt. VIVE og Aarhus Universitet har med baggrund i forskningsprojektet LIVSTEGN udgivet en guide med råd til, hvordan plejehjem kan skabe en sikker brug af teknologierne.

Beboernes oplevelse af hjemlighed på plejehjem er især knyttet til omsorgsfulde relationer med personalet og andre beboere. Skiftende personale og strikse retningslinjer udfordrer oplevelsen af hjemlighed.

Tre frikommuner har som forsøg haft udvidede rammer for at bruge teknologiske løsninger i plejecentre og botilbud. Ny rapport viser, at teknologierne kan være afgørende redskaber i plejen og omsorgen, men også at det er en konstant faglig og etisk balancegang at bruge teknologierne hensigtsmæssigt.

Erfaringerne fra covid-19-pandemien med at omlægge fysiske konsultationer til virtuelle har givet afsæt for udvikling af nye, ”miksede patientforløb”. VIVEs rapport beskriver fire konsultationsformer, der også efter genåbningen af samfundet synes lovende for en fleksibel patientkontakt.

Digitalisering er gennemgribende og vedrører alle professioner i sundhedsvæsenet. Det er vigtigt at opbygge en grundlæggende teknologiforståelse hos nuværende og fremtidigt personale, både som del af grunduddannelserne og som del af kompetenceudviklingen på hospitalerne og i kommunerne. Det viser KPMG’s og VIVEs undersøgelse.

Læringsfællesskaber kan understøtte elevers trivsel og faglige udvikling. Det kan styrkes ved at have det rette fokus på eleverne, de nødvendige ressourcer og kompetencer og gennem organiseringen af samarbejdet. Det viser denne kortlægning af eksisterende viden og praksiserfaringer om læringsfællesskaber.

Ældre borgeres oplevelser af sammenhæng i hjælpen fra kommunen handler om, hvordan hjælpen understøtter deres hverdagsliv. Det er især den daglige hjælp fra hjemmeplejen, der fylder for de ældre. Det viser interview med 24 ældre, som VIVE har gennemført.

Teknologiske hjælpemidler som døralarmer, trædemåtter og kamerakig kan bruges til at styrke omsorgen for særligt sårbare borgere på botilbud og plejecentre.  Brugen af ny teknologi kan bidrage til øget sikkerhed og tryghed samt bedre søvn hos borgerne og samtidig give mindre indgribende overvågning. Det viser VIVEs evaluering af et frikommuneforsøg i syv kommuner.

Tre regioner har udviklet modeller til at reducere uhensigtsmæssig medicinering af ældre patienter. VIVE har gennemført en tværgående evaluering af modellerne, som peger på et behov for tværsektorielt samarbejde om medicinændringer under hospitalsindlæggelse.

Medarbejderne i ældreplejen bruger videosamtaler til at kommunikere med de ældre i flere og flere kommuner. Det kræver, at medarbejdernes kendskab til borgerne er solidt, at der er tid nok til videosamtalerne, og at borgeren har lyst og evner til at deltage aktivt. Det viser denne undersøgelse, som VIVE og RUC har lavet i samarbejde med Viborg Kommune.

Digital kommunikation som sms og videosamtaler kan bidrage positivt til relationen mellem anbragte børn og unge og deres sagsbehandler, men det kræver tværfagligt samarbejde og organisatorisk forankring at få det ordentligt i spil. Det viser VIVEs evaluering af det femårige forskningsprojekt Teledialog.

Opstarten af Sund Uddannelse var præget af nogle udfordringer vedrørende timing og ejerskab, men slutevalueringen viser, at implementeringen i dag er godt på vej. Samtidig forbindes indsatser og aktiviteter generelt med øget viden og handlekompetencer til at træffe sunde valg.

KORA har analyseret Norddjurs Kommunes demografimodel på ældreområdet og sammenlignet den med tilsvarende modeller i andre kommuner. Analyserne viser, at Norddjurs har flere muligheder for at udbygge sin eksisterende model.

Når hjemmeplejens personale rykker ud til patienter, som får hjertestop uden for hospital , forbedres det første led i overlevelseskæden for patienterne. Overordnet set har projekt ”Parat til Hjertestart” haft en tryghedsskabende effekt for borgerne i Frederikshavn Kommune. Det viser de to evalueringer af projektet.

Når hjemmeplejens personale rykker ud til patienter, som får hjertestop uden for hospital , forbedres det første led i overlevelseskæden for patienterne. Det er en af hovedkonklusionerne i KORAs evaluering af projekt i Frederikshavn Kommune.

Telemedicin og hjemmemonitorering hos patienter med hjerteinsufficiens styrker behandlingsgrundlaget

Spændende rammer til sport og aktivitet får ikke i sig selv store børn til at bevæge sig mere. Det kræver bl.a. engagerede voksne, der sætter gang i legen, viser KORAs evaluering af projektet ’SPACE- rum til fysisk aktivitet’.

Telemedicinske projekter har vundet indpas i sundhedsvæsenet gennem de senere år, og der satses nu strategisk på at anvende det i større skala.

Flere kommuner er begyndt at anvende skærmopkald i hjemme- og sygeplejen. I et forskningsprojekt har RUC og VIVE undersøgt, hvilken betydning skærmopkald har for medarbejderne og deres arbejde.

Med ældrereformen er der afsat midler til en strategi for udbredelse af velfærdsteknologi. VIVE og landets universiteter har vigtig, uafhængig og praksisnær forskning, der kan bidrage til anbefalinger på området.

GPS og anden tryghedsskabende velfærdsteknologi virker kun, hvis de organisatoriske rammer er på plads. Forskningsprojekt har identificeret en række tiltag, der får teknologien til at virke efter hensigten, skriver chefanalytiker Stinne Aaløkke Ballegaard m. fl. i et blogindlæg i Kommunal Sundhed.

Døralarmer, trædemåtter og kamerakig kan være med til at styrke omsorgen for særligt sårbare borgere på botilbud og plejecentre. Og selvom det næsten lyder paradoksalt, så kan brugen af ny teknologi bidrage til mindre indgribende overvågning, skriver chefanalytiker i VIVE Stinne Aaløkke Ballegaard.

Telemedicinske løsninger skal være mobile og fleksible, så borgeren kan tilpasse udstyret til hverdagens rutiner. Det gør det nemmere for borgeren at tage teknologien til sig, skriver seniorprojektleder i KORA Stinne Ballegaard. 

Flere patienter vil i fremtiden blive overvåget og behandlet i hjemmet. Det kræver skræddersyede løsninger, hvis de mest sårbare patienter skal kunne være med. Det mener Stinne Aaløkke Ballegaard, seniorprojektleder i KORA. 

Kan digitale teknologier som fx chat, videokommunikation og mobiltelefoni forbedre dialogen mellem kommunale rådgivere og børn og unge anbragt uden for hjemmet? Dette afprøves i et samarbejdsprojekt mellem otte kommuner og forskere fra Aarhus Universitet og KORA.

Læringsfællesskaber har en række potentialer til at følge og støtte elevers læring og trivsel. VIVE har kortlagt eksisterende viden og praksiserfaringer på området og samler i dette katalog til inspiration for læringsfællesskabernes arbejde en række handlingsrettede anbefalinger og eksempler indhentet fra syv danske skoler.

SMS og video kan være med til at styrke dialogen og relationen mellem anbragte børn og unge og deres kommunale sagsbehandler. Men det kræver et strategisk ledelsesfokus og styr på teknikken. Dette hæfte giver inspiration til sagsbehandlere og socialforvaltninger, der ønsker at gå digitalt i kontakten med anbragte børn og unge.