Fremme af sundhed og trivsel i folkeskolen

Baggrund 

Sund Uddannelse skal fremme de ældste folkeskoleelevers sundhed og trivsel på otte deltagende skoler. Det sker via en projektpakke, hvor flere velafprøvede indsatser relateret til KRAMM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Mental Sundhed) sættes i gang samtidig. Det skal medvirke til, at det sunde valg bliver det nemme valg for eleverne på skolerne. Sund Uddannelse indgår som et delprojekt under partnerskabet Broen til Bedre Sundhed, og det blev igangsat efter sommerferien 2014. Siden da har skolerne arbejdet med at implementere projektets delindsatser i en toårig periode.

KORA har undersøgt, hvordan det er gået med at implementere Sund Uddannelse, og hvilke resultater de involverede fagpersoner og elever oplever på kort og mellemlang sigt. Evalueringen skal bruges til at kvalificere det videre arbejde med at udvikle, konsolidere og eventuelt udbrede Sund Uddannelse i en bredere kontekst.

Hovedkonklusioner

Evalueringen viser overordnet, at alle skoler har arbejdet med alle delindsatser, og langt de fleste delindsatser er blevet implementeret helt eller delvist. Selvom der er forskel på, i hvor høj grad skolerne er lykkedes med fuld implementering, er den generelle oplevelse, at implementeringen er godt på vej. Oplevelsen er også, at implementering og konsolidering fremadrettet vil øges, hvis Sund Uddannelse – inklusive projektstøtten – fortsætter.

Både fagpersoner og elever oplever generelt, at de igangsatte indsatser og aktiviteter er meningsfulde. Kombinationen af gennemarbejdet undervisningsmateriale, eksterne undervisere og projektmidler, der dækker omkostningerne, fremhæves som vigtige faktorer, der understøtter implementering af de konkrete delindsatser.

Der er også stor tilfredshed med den projektorganisation og projektledelse, der har understøttet arbejdet med Sund Uddannelse. Stort set alle fagpersoner fremhæver, at den løbende koordinering, vidensdeling og facilitering af arbejdet Sund Uddannelse er en væsentlig årsag til, at implementering og lokal fremdrift ikke er gået i stå.

Opstarten af Sund Uddannelse var præget af nogle udfordringer vedrørende timing og ejerskab, blandt andet fordi den faldt sammen med starten på folkeskolereformen. Men evalueringen indikerer, at projektorganisationen i et vist omfang har formået at kompensere for disse barrierer.

En væsentlig konklusion er, at folkeskolereformen er gået fra at være en barriere til at være en faktor, der giver synergi i arbejdet, fordi der med reformen er blevet sat struktur på bevægelse i skolen.

Både fagpersoner og elever oplever, at de elever, der deltager, på kort sigt får øget viden og bedre handlekompetencer via Sund Uddannelses aktiviteter. De oplever også, at projektporteføljetilgangen har haft nogle positive synergieffekter. Oplevelsen er, at det samlede udbytte er større, end hvis der havde været tale om enkeltindsatser. Desuden er oplevelsen, at arbejdet med Sund Uddannelse smitter af i andre sammenhænge, samt at det i nogle tilfælde har været muligt at inkludere flere elever i indsatserne, end der fra starten var lagt op til.

Der er til gengæld større usikkerhed om, hvorvidt aktiviteterne på længere sigt ændrer den brede elevgruppes vaner i forhold til kost, cykel, sport, rygning m.m. – eller om indsatsen primært rammer de elever, der i forvejen har sunde vaner. Det ligger uden for evalueringens rammer at vurdere, hvorvidt dette er tilfældet. Men bekymringerne understreger relevansen af at vurdere resultaterne i et helhedsperspektiv, hvor der også ses på de samlede resultater og synergien i det samlede projektprogram.

Anbefalinger

Broen til Bedre Sundhed såvel som Sund Uddannelse markerer starten på et langvarigt arbejde med fremme af sundhed og trivsel. Erfaringerne med Sund Uddannelse er indtil videre overvejende positive, men projektet er endnu ikke nået så langt, at der er et gennemarbejdet og veldokumenteret koncept, som kan overtages af andre skoler og kommuner. Samtidig illustrerer erfaringerne, at det vil være tids- og ressourcekrævende at implementere konceptet Sund Uddannelse i sin nuværende form i andre sammenhænge. Evalueringen anbefaler på den baggrund blandt andet at:

• Beholde projektledelsen og en ekstern projektorganisation, der understøtter arbejdet med Sund Uddannelse på deltagende skoler. 
• Den interne rollefordeling mellem skoleledelse, koordinatorer og tovholdere på de enkelte skoler videreføres. Det fremstår vigtigt, at der er fokus på ledelsens rolle i implementeringen, at koordinatorer og tovholdere udvælges på baggrund af interesse, viden og daglig kontakt med de elever, som er i målgruppen, samt at der tages hensyn til den tid, som især koordinatorerne skal bruge på indsatsen.
• Sund Uddannelse fremadrettet organiseres fleksibelt, så deltagende skoler har større frihed til – inden for en ramme af best practice-indsatser – at sammensætte en portefølje af delindsatser, der matcher den enkelte skoles behov.

Metode

Evalueringen er baseret på 15 kvalitative interview med i alt 29 ledere og fagpersoner, som har været involveret i Sund Uddannelse, samt 9 fokusgruppeinterview med deltagelse af i alt 48 elever. Desuden inddrages skriftlige vurderinger af implementering og resultater fra i alt 49 involverede fagpersoner og ledere fra de deltagende skoler.