Participation in organised sport to improve and prevent adverse developmental trajectories of at-risk youth: A systematic review

Abstract

Baggrund

Sunde aktiviteter efter skole, som deltagelse i organiseret sport, er blevet vist til at fungere som vigtige ressourcer for at reducere dårlige skolepræstationer og problematisk adfærd. Dog er det endnu ikke fastslået, i hvilket omfang deltagelse i organiseret sport har en positiv indflydelse på unge i udsatte livssituationer.

Formål

At undersøge effekterne af organiseret sport på risikoadfærd samt personlige, emotionelle og sociale færdigheder hos unge, der enten har oplevet eller er i risiko for at opleve ugunstige udfaldsforløb.

Søgemetoder

Databasesøgning blev udført i marts 2023, og andre kilder blev søgt i maj 2023. Der blev søgt for at identificere både offentliggjort og ikke-offentliggjort litteratur.

Udvælgelseskriterier

Interventionen involverede i deltagelse i organiseret fritidssport. Unge mellem 6 og 18 år, der har oplevet eller er i risiko for at opleve et ugunstig udfaldsforløb, var kvalificerede. Primære resultater var problematisk adfærd, og sekundære resultater var sociale og emotionelle resultater. Studier, der anvendte en kontrolgruppe, blev inkluderet. Studier, der anvendte kvalitative tilgange, blev udelukket.

Dataindsamling og analyse

Der var 43.716 potentielt relevante studier. Tretten studier opfyldte inklusionskriterierne, men kun syv studier kunne anvendes i datasyntesen. Fem studier blev vurderet til at have en kritisk risiko for bias og blev dermed udelukket fra metaanalysen. Et studie rapporterede ikke data, der gjorde det muligt at beregne effektstørrelser og standardfejl. Metaanalyser blev udført separat for hvert konceptuelt resultat. Alle analyser blev inverse variansvægtede ved brug af statistiske modeller med tilfældige effekter.

Hovedresultater

To studier var fra Canada, ét fra Australien, og resten fra USA. Interventionsperioden var 23 år, fra 1995 til 2018. Medianen af antal deltagere analyseret var 316, og medianen af antal kontrolpersoner var 452. Adskillige primære resultater blev rapporteret, men kun i en enkelt undersøgelse hver. Vedrørende sekundære resultater rapporterede to studier effekten på overordnet psykosocial tilpasning ved postintervention. Standardiseret middelværdiforskel var 0,70 (95% CI 0,28–1,11). Der var en lille mængde heterogenitet. Tre studier rapporterede om depressive symptomer ved 0–3 års opfølgning. Standardiseret middelværdiforskel var 0,02 (95% CI −0,01 til 0,06). Der var ingen heterogenitet mellem de tre studier. Derudover blev adskillige andre sekundære resultater rapporteret, hver i en enkelt undersøgelse.

Forfatternes konklusioner

Der var for få studier inkluderet i metaanalysen til, at vi kunne drage nogen konklusioner. Dominansen af Nordamerika begrænser tydeligt generaliseringen af ​​resultaterne. Flertallet af studierne blev ikke betragtet overordnet af høj kvalitet, og processen med at udelukke studier med kritisk risiko for bias fra metaanalysen, der blev anvendt i denne gennemgang, efterlod os kun med 7 ud af i alt 13 mulige studier at syntetisere. Yderligere, da for få studier rapporterede om samme type resultat, kunne højst tre studier kombineres i en bestemt metaanalyse, og ingen metaanalyse kunne udføres på nogen af de primære resultater.