Pupils’ Experience with Transitioning to Integrated Pedagogies and the Strategies Used for Facilitating the Transition – A Review
Udgivelsens forfattere:
- Else Ladekjær
- Rasmus Henriksen Klokker
- Lærke Vang Tams
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
LEGO Fonden har bedt VIVE udføre et systematisk litteraturreview om elevers perspektiver på overgangen fra lærerstyret undervisning til legende læring eller integrerede pædagogikker.
Formålet er at bidrage med viden til LEGO Fondens samarbejde med Billund Kommune i overgangen til legende læring på alle skoler i kommunen samt til andre mulige fremtidige forsøg inden for feltet. Derudover er LEGO Fonden interesseret i at få afdækket ’videnshuller’ inden for området.
Resultater
Litteraturgennemgangen har vist, at der ikke eksisterer meget viden med fokus på elevers erfaringer med overgange til legende læring. Derfor er der ligeledes inkluderet studier, der har fokus på elevperspektiver med legende læring og integrerede pædagogikker generelt. Undersøgelsen har afdækket fem analytiske temaer: elevers oplevelser, lærerstøtte (teacher scaffolding), peer-støtte, redskaber til overgangen og eksterne forhold med betydning for overgangen.
De inkluderede studier viser, at størstedelen af eleverne generelt er positive i forhold til legende læring og alternativ undervisning. Overordnet set har eleverne positive oplevelser med overgangen, og lærerstøtte, peer-støtte og diverse redskaber er med til at sikre en god overgang. Mere specifikt viser studierne, at eleverne er positive over for at få mere frihed og selvbestemmelse, fx i forhold til at vælge emne og metode. Derudover er eleverne positive over for øget samarbejde med andre elever. De positive eleverfaringer er tæt forbundet med, at eleverne oplever at blive støttet af deres lærere, når der er behov herfor. Derudover kan it-systemer bidrage til at støtte eleverne, fx ved at dokumentere arbejdsprocessen og bidrage til forståelse og kommunikation mellem elever.
Reviewet peger på fem områder, der kan være relevante for yderligere forskning:
- Elevers erfaringer med og perspektiver på overgangen til legende læring
- Effektive mekanismer i relation til lærerstøtte og peer support
- Elevers forskellige reaktioner på legende læring fra forskellige elevgrupper, fx etniske grupper og socialøkonomiske forskelle
- Støttende redskaber, fx teknologiske redskaber og pædagogiske redskaber
- Legende læring i relation til bestemte skolefag.
Metode
Undersøgelsen er udført som en systematisk forskningskortlægning af litteratur om den kvalitative viden på området.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
LEGO FondenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd