Rehabilitering giver mere arbejdsglæde i hjemmeplejen

Rundt om i kommunerne er medarbejderne i hjemmeplejen holdt op med uden videre at ordne rengøring, tøjvask og personlig pleje for de ældre borgere. I stedet arbejder de rehabiliterende og bruger tid på at træne de ældre til selv at kunne klare flere af hverdagens gøremål.

Det har vendt op og ned på medarbejdernes måde at arbejde på. SOSU’er, sygeplejersker og terapeuter skal samarbejde tættere end før, og de skal i langt højere grad tage udgangspunkt i borgerens ønsker og mål. Det stiller helt nye krav til SOSU-medarbejderne.

I to nye undersøgelser har KORA sat fokus på, hvad det betyder for de ansattes arbejdsglæde og lyst til at arbejde i hjemmepleje-sektoren. Den ene undersøgelse er foretaget i hjemmeplejen i Middelfart og Svendborg Kommuner, hvor forskerne har fulgt det daglige arbejde og interviewet ledere, medarbejdere, pårørende og ældre. Den anden er en spørgeskemaundersøgelse blandt SOSU-medarbejdere i hjemmeplejen i alle landets kommuner. Konklusionen er, at den rehabiliterende måde at arbejde på altovervejende er positiv for arbejdskulturen, arbejdsglæden og motivationen blandt de ansatte.

Tættere samarbejde

At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen kræver en høj grad af tværfagligt samarbejde mellem SOSU-medarbejdere, terapeuter, sygeplejersker og ledere. Her viser KORAs undersøgelse i Middelfart og Svendborg, at der især er opstået gode samarbejdsrelationer mellem SOSU’er og terapeuter.

Vi kan i de to kommuner se, at de to faggrupper indgår i et tæt tværfagligt samarbejde i det daglige. Terapeuterne fungerer som konsulenter eller sparringspartnere for SOSU’erne, og SOSU’erne har taget den terapeutfaglige tilgang til sig. Samarbejdet med terapeuterne giver SOSU’erne flere faglige redskaber og perspektiver i deres arbejde, og de har generelt vist en stor faglig omstillingsparathed. Det er blandt andet hjulpet på vej af det tættere tværfaglige samarbejde, både i det daglige arbejde og i de forskellige tværfaglige mødefora, der ofte anvendes i kommunerne til at koordinere rehabiliteringsindsatsen.
Alt i alt peger de nye former for organisering og samarbejde henimod nye og mere ligeværdige relationer faggrupperne imellem samt en faglig opkvalificering af SOSU-medarbejderne.

Uddannelse ændrer kulturen

KORAs undersøgelse i Middelfart og Svendborg viser, at begge kommuner har et stort fokus på at få ændret kulturen i hjemmeplejen, så den rehabiliterende måde at tænke på bliver en naturlig del af kulturen på arbejdspladsen. Her kan videreuddannelse være et vigtigt skridt.

Kommunerne arrangerer forskellige former for videreuddannelse inden for rehabilitering, og flere medarbejdere beskriver, at disse kurser har været det første skridt for dem i retning af at tænke og arbejde rehabiliterende. En proces, der altså understøttes af det daglige samarbejde med for eksempel terapeuter og ledere.

Fleksibilitet og fokus på den enkelte borger

En vigtig del af rehabiliteringstanken er, at indsatsen skal tage udgangspunkt i borgernes situation og fokusere på at inddrage borgeren. Medarbejderne oplever, at de har fået et mere helhedsorienteret blik på borgerens situation, efter at rehabilitering er blevet indført. Og de oplever, at de i højere grad har mulighed for at tilpasse indsatsen til borgerens mål og ønsker.

Denne fleksibilitet bunder i de ændrede arbejdsvilkår for de SOSU’er, der arbejder med rehabiliteringsforløb. De oplever, at de har fået bedre tid til den enkelte borger, og de kan selv disponere over deres tid og planlægge besøgene hos borgerne. På denne måde oplever de, at de har fået større indflydelse på deres eget arbejde. Og de oplever, at der bliver udvist en større tillid til, at de er ansvarlige og eksempelvis melder tilbage, når borgeren ikke længere har behov for en intensiv indsats.

Meningsfuldt arbejde

Spørgsmålet er så, hvad rehabilitering betyder for medarbejdernes oplevelse af arbejdet og lyst til at arbejde i sektoren. KORAs spørgeskemaundersøgelse blandt SOSU’er i hele landet viser et klart resultat: rehabilitering har en positiv effekt for medarbejderne.

SOSU-medarbejdere, der ofte arbejder rehabiliterende i det daglige, oplever, at de har bedre arbejdsforhold, og at de kan yde borgerne en bedre omsorg. De oplever også, at de har et tættere samarbejde med deres ledelse. De har hyppigere møder med deres nærmeste leder, og de oplever, at de i højere grad får støtte fra ham eller hende end medarbejdere, der sjældent arbejder med rehabilitering. Og de oplever i højere grad, at de får den videreuddannelse, de har brug for.

Der er også en klar tendens til, at rehabilitering har indflydelse på, om medarbejderne oplever, at de kan dække borgernes behov. 22 procent af dem, der arbejder rehabiliterende flere gange dagligt, oplever, at de er blevet bedre i stand til at dække borgerens behov i de senere år. Det samme gælder kun for fem procent af de medarbejdere, der sjældent eller aldrig arbejder rehabiliterende. Og 41 procent af de medarbejdere, der arbejder meget med rehabilitering, mener, at de har mulighed for at tilpasse hjælpen til borgerens individuelle situation og ønsker. Kun 19 procent af dem, der sjældent arbejder rehabiliterende, mener det samme.

Det at arbejde rehabiliterende gør alt i alt arbejdet mere meningsfuldt for medarbejderne. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 83 procent af dem, der arbejder meget med rehabilitering, at de finder deres arbejde meningsfuldt. Det er kun 57 procent af dem, der sjældent arbejder rehabiliterende, der mener det samme.

Vejen frem for et presset SOSU-fag?

KORAs undersøgelser viser altså, at rehabilitering gør en positiv forskel for især SOSU’erne. Men analyserne viser desværre også, at SOSU-faget generelt er trængt. En stor andel af SOSU’erne svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de synes, at det er blevet sværere at dække borgernes behov. Og en stor andel overvejer at sige op.

Disse tendenser er dog mest markante blandt SOSU-medarbejdere, der ikke arbejder med rehabilitering i det daglige. Tilsyneladende kan rehabilitering faktisk være med til at holde på de ansatte: SOSU’er, der ofte arbejder rehabiliterende, overvejer langt sjældnere at sige op. Dermed kan indførelsen af rehabilitering i hjemmeplejen måske være en af vejene til at rehabilitere selve SOSU-faget og være et aktiv i forhold til fremover at rekruttere og fastholde medarbejdere i hjemmeplejen.