Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Debatindlæg, ­30. juni 2021

Små grupper i undervisningen er nøglen til at indhente læringstab

Det er dyrt at skulle undervise eleverne i små grupper. Men når vi ved, det virker, er spørgsmålet, om vi har råd til at lade være, skriver forskere fra VIVE i dette debatindlæg, der har været bragt i Skolemonitor.

Jens Dietrichson & Julie Kaas Seerup
Børn og unge, Effekt, Folkeskole, Uddannelse
Læs debatindlægget Små grupper i undervisningen er nøglen til at indhente læringstab her
Undersøgelser viser, at hjemmeundervisningen har været særligt svær for de elever, som i forvejen havde faglige vanskeligheder. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Jens Dietrichson Seniorforsker, ph.d. M: 33 69 77 97 jsd@vive.dk
Julie Kaas Seerup Ph.d.-Stipendiat M: 33 48 09 68 jkp@vive.dk

Der venter en stor opgave for skolesystemet forude.

Mange elever har nemlig ikke bare et trivselsefterslæb, men formentlig også et læringstab efter måneder med hjemmeundervisning.

Vi ved fra PISA-undersøgelserne, at mellem 15 og 20 procent af eleverne går ud af grundskolen uden at have tilstrækkelige færdigheder i dansk og matematik. Der er ingen grund til at forvente, at den andel vil være blevet mindre efter nedlukningen, tværtimod.

Hjemmeundervisningen har delt eleverne

Undersøgelser viser, at hjemmeundervisningen har været særligt svær for de elever, som i forvejen havde faglige vanskeligheder, og de kan være kommet endnu længere bagud i forhold til deres klassekammerater.

Derfor har de ekstra meget brug for støtte den kommende tid. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, for der er mange forskellige forslag til, hvordan eleverne kan understøttes.

Vive har gennemgået den viden, vi har fra forskning, om, hvilke tiltag der virker godt og mindre godt, når vi skal løfte elever med faglige vanskeligheder.

Den forskning viser for det første, at det kan lykkes at løfte elever på alle klassetrin og i flere fag. Færdigheder kan f.eks. løftes på alle aspekter af læsning, som ordforråd og læseforståelse, og på tværs af matematikområder, som brøker, aritmetik, geometri og problemløsning.

Derimod er det langt fra alle tiltag, der har store eller ens positive effekter.

Et nøgleord, der går igen for de tilgange, der har haft særlig succes med at løfte eleverne, er undervisning i små grupper. Det kan både være grupper, der undervises af for eksempel en lærer (såkaldt tutoring), og grupper, hvor eleverne hjælper hinanden under lærerens supervision.

Det afgørende er, at grupperne er små. Succesfulde elev-til-elev læringsindsatser foregår ofte i par og tutoring i grupper med fem eller færre elever.

Skab de små rum

Som de fleste, der arbejder med undervisning, ved, er der i de små grupper gunstige rammer til at udfolde elementer, der ifølge både pædagogisk og psykologisk teori understøtter elevers læring.

For eksempel er der plads til grundig feedback og hjælp, og der er tid til, at eleverne kan blive anerkendt for deres arbejde af både lærere og klassekammerater.

Desuden kan undervisning i små grupper lettere tilpasses den enkelte elevs niveau. Det skal helst ikke være for svært, men heller ikke for let.

Og det er vigtigt at sætte ind over for elever med faglige vanskeligheder. Forskning viser nemlig, at elever med faglige vanskeligheder ikke bare er påvirket, mens de går i skole.

Elever, der har svært ved at læse eller regne, har også større risiko for at blive arbejdsløse som voksne end deres klassekammerater. De tjener typisk mindre og har oftere problemer med helbredet.

Det kræver selvfølgelig omkostninger at undervise i små gruppe for at løfte elever, der har faglige vanskeligheder. Men når vi ved, det kan virke, er spørgsmålet, om vi har råd til at lade være?

Læs mere

Targeted school‐based interventions for improving reading and mathematics for students with or at risk of academic difficulties in Grades K‐6: A systematic review

Targeted school-based interventions for improving reading and mathematics for students with or at-risk of academic difficulties in grade 7 to 12: A systematic review

Læs også
  1. Nyhed

    Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  2. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  3. Debatindlæg

    Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

  4. Nyhed

    Ungepanelet om efterværn

  5. Nyhed

    Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

  6. Nyhed

    Promoting interactive skills and mind-mindedness among early childcare professionals: study protocol for a randomized wait-list controlled trial comparing the Circle of Security approach with care as usual in center-based childcare (the SECURE project)

  7. Rapport

    Hvad kan hjælpe SOSU-elever til at lykkes med uddannelsen?

  8. Rapport

    Sådan bygger vi videre på coronanedlukningernes virtuelle patientkonsultationer

  9. Rapport

    Frivillige familievenner er god støtte for pressede småbørnsfamilier

  10. Rapport

    Praktiserende læger har positivt udbytte af kvalitetsklynger

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os