Social Forskning, 2009:3

INDHOLD:

Forskellige pigeliv

Hverdagslivet for 11-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk adskiller sig tydeligt fra det hverdagsliv, de jævnaldrende etnisk danske børn lever. Især pigerne oplever mindre frihed og mindre deltagelse i udadvendte aktiviteter.
Af Tilde Ellehammer Andersen

Familieliv på langdistance

Familiesammenføringsregler har tilsyneladende skabt en ny type ægteskaber – ”pendlerægteskaber”, hvor den ene part bliver boende i oprindelseslandet og kommer på besøg i Danmark på turistvisum. Det kan give problemer, hvis der er børn i familien.
Af Ulla Haahr

Ahmed alene i verden

5.000 mennesker lever uden egen bolig. Det tal har ikke ændret sig siden 2007, viser en ny kortlægning af hjemløse foretaget af SFI. Undersøgelsen viser også, at en femtedel af de hjemløse har anden etnisk baggrund end dansk. et projekt fra kirkens korshærs Herberg på Nørrebro har imidlertid haft held med at få somaliere væk fra gaden og ud i egen bolig. Indtil pengene bag projektet slap op.
Af Mette Engell Friis, freelancejournalist

At vide noget om hjemløshed

Kronik af Preben Brandt, Dr, Med., formand for Rådet for socialt udsatte, projekt Udenfor

Begge ægtefællers arbejde tæller ved jobskifte

Et job- eller boligskifte i en familie med to udearbejdende voksne er en kompliceret sag. en ny undersøgelse går bag om sammenhængene, når familien Danmark søger nyt job eller bolig. Nyttig viden, som det nordvestsjællandske udkantsområde Odsherred allerede benytter sig af i bestræbelser på at tiltrække arbejdskraft.
Af Kirsten Holm-Petersen, freelancejournalist

Pisk eller gulerod til de efterlønsberettigede?

Der bliver flere ældre i Danmark. Fremover vil en voksende andel af den danske befolkning have forladt arbejdsmarkedet på grund af alder. De skal forsørges af offentlige velfærdsydelser, som de færre erhvervsaktive betaler over skatten. For samfundsøkonomisk at få det til at hænge sammen, må man prøve at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Af Carsten Wulff

Kun få handicappede i arbejde trods bedre helbred

Myten om, at funktionsnedsættelser varer hele livet, bliver aflivet i en ny undersøgelse fra SFI. For mange med funktionsnedsættelser får det bedre, og det gælder især personer med psykiske problemer. Der er ikke sket nogen fremgang i beskæftigelsen for personer med nedsat funktionsevne. Det er de døve, der klarer sig bedst på arbejdsmarkedet. 
Af Tilde Ellehammer Andersen

Husk også de mindre stærke på arbejdsmarkedet

Forskerkommentar af Lisbeth Pedersen, afdelingsleder Beskæftigelse og integration, SFI

Fokus på problemer hjælper politiet

Problemorienteret politiarbejde hjælper politiet til at prioritere arbejdet. en ny Campbell-forskningsoversigt viser, at problemorienteret politiarbejde reducerer kriminalitet. Modellen er meget brugt i Danmark – bl.a. i indsatsen mod bander – og her har man også gode erfaringer.
Af Nana Angell Hald og Mads Andersen Høg

Straf eller behandling af unge - forskellige syn i Norden

Der er stor forskel på, hvilket syn man har på socialt udsatte unge i de forskellige nordiske lande. I Danmark bliver de i højere grad låst inde på lukkede institutioner. I Norge og Finland er man ikke glad for at låse døren bag unge mennesker. Det viser en ny SFI-undersøgelse om institutionsanbringelse af unge. I undersøgelsen bliver institutionslandskabet i seks nordiske lande afdækket og sammenlignet, herunder håndteringen af unge med adfærdsvanskeligheder.
Af Tilde Ellehammer Andersen

Man skal kunne holde sin mund

BAG OM FORSKNINGEN: Sociolog Tea Torbenfeldt Bengtsson er i gang med et ph.d.-projekt om unges liv og anbringelse på lukkede institutioner. I den forbindelse har hun i to måneder opholdt sig på en sikret afdeling for at observere de unge. En arbejdsproces, som gav et unikt indblik i en verden, de færreste kender til.
Af Mette Engell Friis, freelancejournalist

Fokus på slægtsanbragte børn

Klare konklusioner: Slægtsanbragte børn trives bedre end børn, der er anbragt i traditionelle plejefamilier, viser nye forskningsresultater. Men det bliver også slået fast, at samarbejdet med de biologiske forældre er mere vanskeligt for slægtsplejeforældre. De kommer også på færre kurser og får mindre supervision end andre plejeforældre. Desuden er der dårligere økonomiske ressourcer i slægtsplejefamilierne sammenlignet med de traditionelle plejefamilier.
Af Tilde Ellehammer Andersen