Social Forskning 2016:1

Hvordan har de danske unge det? Og hvad ved vi om dem? Svarene på disse spørgsmål – og meget mere – kan du finde i dette temanummer om unge.

Vi har valgt at sætte fokus på en række problemstillinger i temanummeret: De unges overgang fra skole til uddannelse og betydningen af dette; deres erfaringer med seksuelle relationer og forventninger til familie og fremtid; deres kendskab til alkohol og hash og betydningen af dette – og selvfølgelig stiller vi skarpt på de af dem, der er særligt udsatte.

Meget af materialet i temahæftet stammer fra SFI’s Forløbsundersøgelse af børn født i 1995. Det er en unik undersøgelse, fordi vi har fulgt de samme 6.000 børn og deres familier siden 1995, med seneste dataindsamling i 18-årsalderen. Deltagerne kommer fra hele landet og fra alle sociale lag. Den viden, vi får ved at følge de samme børn og deres familier over tid, er ganske speciel, fordi forløbsundersøgelsen kan vise, hvordan forhold i barndommen og under opvæksten påvirker deltagerne som unge – og senere som voksne.

Vi får altså information om nogle af de betingelser, der har betydning for en god opvækst – og en dårlig! Det vil kunne bidrage til at styrke både udviklingen af de relevante faglige indsatser og vores videre forskning. Det giver ny viden til fx kommunale beslutningstagere og praktikere, når vi endnu mere præcist kan udpege de særligt sårbare grupper. Det gælder fx de unge, der har vedvarende symptomer på depression, idet denne gruppe af unge er ekstremt udsat og mange har allerede i teenagealderen selvmordsforsøg bag sig.

Og det giver viden til beslutningstagerne i Folketinget, når undersøgelsens data peger på, at en stor andel af frafaldet på ungdomsskolerne ikke alene skyldes forhold på selve uddannelsen, men i høj grad også er knyttet til den unges opvækst og familiebaggrund. For det betyder jo, at det ikke er tilstrækkeligt at ændre på uddannelserne – vi er også nødt til at forholde os til, hvad der sker tidligere i skolen og i familien, hvis vi ønsker at give børn og unge lige muligheder for uddannelse og øge den sociale mobilitet.

Er vi så færdige nu med at kigge på ’95-årgangen? Nej – faktisk ikke. Lige som fx det engelske National Child Development Study, som blev påbegyndt med årgang 1958, er vores ambition at føre Forløbsundersøgelsen af årgang ’95 videre, så vi kan få mere viden om det tidlige voksenliv, og senere hen familiedannelsen. Hvem ender med at få videregående uddannelser og hvorfor? Hvilke faktorer i det tidlige børneliv bidrager til et dårligt helbred i voksenlivet – og hvordan kan vi imødegå det fremover? Hvem får et nogenlunde stabilt forhold til arbejdsmarkedet, og hvad er med til at fremme det? Kan vi tidligt spotte dem, der kommer til at leve af overførselsindkomst? Hvad betyder en opvækst med økonomisk fattigdom og materielle afsavn på lang sigt? Hvem nøjedes med at feste igennem med både røg og alkohol i ungdommen – og hvem tog alt for mange rusmidler med sig ind i vokselivet?

Både beslutningstagere, praktikere og mange forskere i Danmark og internationalt har stor glæde af disse data fra Forløbsundersøgelsen af årgang ’95. Og alle har adgang til resultaterne. Alt hvad SFI publicerer ligger således offentligt tilgængeligs på vores hjemmeside sfi.dk.