Social marginalisering – mere nuancerede processer på spil

En omfattende registeranalyse fra SFI viser for første gang, hvad mange forskere har talt om i en årrække. Nemlig at begrebet ”social arv” indeholder en automatik, der ikke er hold i i virkeligheden. 

Analysen giver samtidig et væld af nye informationer om socialt marginaliserede grupper, risikoindikatorer og mønstre, ligesom forskerne har talt med en række praktikere om deres forforståelse af, hvilken rolle familiebaggrunden spiller for de udsatte unge, de møder i deres arbejde.

Analysens hovedkonklusion retter sig mod den lille gruppe af unge mellem 18 og 24 år – cirka 2,0 procent af kvinderne og 3,4 procent af mændene – der kan karakteriseres som socialt marginaliserede. Overraskende for forskerne bag analysen har kun knapt halvdelen af dem forældre, der er registreret med en af de fire risikoindikatorer, psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed eller fængselsophold. Modsat har således lidt over halvdelen af de marginaliserede unge forældre, der ikke er registreret på nogle af disse såkaldte risikoindikatorer.

"Tallene viser, at der ikke er den automatik i forhold til unge og marginalisering, der ligger bag begrebet om social arv. I fremtiden skal vi nok bruge begrebet noget mere varsomt," siger hovedforskeren bag analysen, Lars Benjaminsen.

En god og en dårlig nyhed

At han ikke vil smide begrebet om social arv helt på porten, skyldes det faktum, at analysen også samtidig afdækker, at børn og unge har en større risiko for at blive socialt marginaliseret, hvis forældrene bakser med misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom eller en fængselsdom – og at denne risiko stiger, jo flere af disse problemer, forældrene har inde på livet. Afhængigt af, hvordan man tolker tallene, ligger der både en god og en dårlig nyhed i dem.

"Den dårlige ”nyhed” er selvfølgelig, at hvis forældrene er udfordret på mange områder, så vil 10-15 procent af de unge også selv blive socialt marginaliserede. Men den gode nyhed er, at langt hovedparten ikke bliver det," siger Lars Benjaminsen.

Til sammenligning er det i runde tal kun to procent af unge fra såkaldt velfungerende familier, der bliver marginaliserede. Derfor peger Lars Benjaminsen og SFI-rapporten på begrebet ”chanceulighed” som et mere dækkende begreb for den større risiko man har for marginalisering, hvis man kommer fra en belastet baggrund.

Dynamiske processer

14 procent af alle voksne mænd og 10 procent af kvinderne har på et tidspunkt haft en af de fire risikoindikatorer inde på livet. Men det at have været eller være psykisk syg eller have siddet i fængsel er ikke nok til at blive karakteriseret som socialt marginaliseret. SFI har lavet en række undergrupper af socialt marginaliserede, der hver især har flere indikatorer i deres liv. 

Når disse undergrupper lægges sammen, svarer det til, at 5,7 procent af alle mænd og 2,7 procent af alle kvinder tilhører en marginaliseret undergruppe. Procentsatsen falder til henholdsvis 3,7 procent og 1,8 procent, hvis man kun tæller de seneste fem ås registrering med.

"Det viser, at social marginalisering er dynamiske processer. Nogle mennesker bliver marginaliserede, men kommer ud af det igen. Det er ikke nødvendigvis en social endestation for alle. Velfærdssystemets indsatser og fx fokus på recovery i behandlingssystemerne er vigtige elementer," siger Lars Benjaminsen.