Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Notat 21. NOV 2014

SSP-samarbejdet

En undersøgelse af det tværfaglige samarbejde og risikovurderinger i arbejdet med kriminalitetstruede børn og unge

Udgivelsens forfattere:

  • Tine Fuglsang
Download udgivelsen
Download udgivelsen
  • Leif Olsen

    Seniorforsker, cand.scient.soc., ph.d.

    31 58 77 81
    leol@vive.dk

SSP-medarbejdernes risikovurderinger er afgørende for, om man tidligt kan identificere og forebygge, at børn og unge udvikler en kriminel adfærd. Men hvordan ser de forskellige faggrupper i SSP-samarbejdet på risici og årsager? Og har de forskellige vurderinger?

Konklusion

Der er i SSP-samarbejdet stor enighed om, hvilke risikofaktorer der har betydning for børn og unges udvikling af kriminel adfærd, konkluderer undersøgelsen. Kun på ganske få områder kan der findes statistisk signifikante forskelle mellem skolelærere, socialrådgivere, (social)pædagoger og politibetjente.

Der synes at være en meget positiv stemning omkring det tværfaglige samarbejde i SSP-samarbejdet. En stor del af medarbejderne mener, at samarbejdet bidrager med viden og information samt forbedrer muligheden for tidligt at identificere børn og unge, der er truet af kriminalitet.

Der kan dog også blandt medarbejderne identificeres en opfattelse af, at ikke alle deler de samme forståelser. Og der er barrierer i samarbejdet, der nærmere kan tilskrives organisatoriske rammer end uddannelsesmæssige forskelligheder.

Anbefalinger

Det kan på baggrund af denne undersøgelse anbefales, at man i kommunerne tilstræber en endnu bedre mulighed for at tilvejebringe en hurtig og let deling af information. For især kollegers information om specifikke børn og unge kan styrke det tværfaglige samarbejde og SSP-medarbejdernes tidligere identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af tre fokusgruppeinterviews med i alt 12 SSP-medarbejdere samt en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med omkring 400 SSP-medarbejdere.

Der er i forhold til begge metoder taget udgangspunkt i vignetmetoden, som er en særlig type af holdningsundersøgelse, hvor vignetter, som er små cases med opdigtede personer, udgør rammen for undersøgelsen.

Baggrund

SSP-samarbejdet spiller en central rolle i kommunernes arbejde for at forebygge kriminalitet, og det er vigtigt at få indsigt i SSP-medarbejdernes vurdering af risici og årsager til kriminel adfærd. Hidtil er der kun foretaget et begrænset antal undersøgelser af samarbejdet.

Det foreliggende notat er en sammenfatning af specialet SSP-samarbejdet – En undersøgelse af det tværfaglige samarbejde og risikovurderinger i arbejdet med kriminalitetstruede børn og unge. Specialet er indleveret ved Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.

Kontakt: Tine Fuglsang, mail: tine-fuglsang@hotmail.com

Link til specialet i sin fulde længde

 

Udgivelsens forfattere

  • Tine Fuglsang

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    KORA
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev