The impact of standardized test feedback in math: Exploiting a natural experiment in 3rd grade

Det har længe været debatteret, hvordan karakterer påvirker børns læring og trivsel. På den ene side giver karakterer et signal om den enkelte elevs niveau, som for eksempel kan hjælpe lærere med at målrette undervisningen eller forældre med at understøtte lektielæsningen. På den anden side kan elever, der klarer sig dårligt, blive demotiveret af at få en dårlig karakter, hvilket kan påvirke deres videre faglige udvikling.

Denne forskningsartikel undersøger effekten af at få en dårlig karakter, sammenlignet med en lidt bedre karakter, i de nationale test i matematik. Forskerne har fulgt eleverne efter testen for at undersøge, hvordan karakteren efterfølgende påvirker deres trivsel og testresultater. Det er viden, der er særligt værdifuld i en tid, hvor test bliver mere udbredt.

En dårlig karakter fører til bedre faglige resultater

Elever, der får en dårlig karakter, opnår faktisk bedre testresultater på senere klassetrin. For eksempel klarer elever, der fik karakteren ”meget under middel”, sig bedre i senere test, end elever, der fik karakteren ”under middel”. En forklaring kan være, at lærere, forældre eller eleven selv øger fokus på elevens læring på grund af den dårlige karakter (for eksempel ved at bruge flere timer på lektielæsning).

Forskerne undersøger også elevernes efterfølgende trivsel, som ikke synes at blive påvirket, hverken positivt eller negativt. De fagligt svageste elever får faktisk øget deres selvtillid. Det kan forklares med, at de som følge af en dårlig karakter i 3. klasse får mere støtte og derved løftet deres faglige niveau, og på den måde får de større tro på deres egne faglige evner.

Karakterer og testinformation gavner alle, men særligt de fagligt svageste elever

Effekterne er størst blandt de fagligt svageste elever. Det vil sige, at fagligt svage elever, der fik en dårlig karakter i nationale test i 3. klasse, faktisk klarer sig bedre på de efterfølgende klassetrin. Det gælder for fagligt svage elever af både lavt- og højtuddannede forældre. Nationale test og den karakter, der gives, er dermed en skoleindsats, som styrker de fagligt svageste elever uanset social baggrund.

Moderens uddannelsesbaggrund har betydning for de fagligt stærkeste elever

For de fagligt stærkeste elever er det kun dem, som har højtuddannede forældre, der har positive effekter af at få en dårlig karakter. Det tyder på, at forældrenes uddannelsesmæssige ressourcer har betydning for, hvorvidt de kan omsætte karakteren og understøtte det fagligt stærke barns videre udvikling. Fremtidig forskning bør derfor undersøge, hvordan vi kan understøtte forældre såvel som lærere i, hvordan de bedst bruger testresultater til at løfte elevers faglige niveau.

Metode

Det er vanskeligt at måle den præcise effekt af at give karakterer til elever, fordi karakterer hænger sammen med elevens generelle faglige niveau. Så hvis man blot sammenligner elever, der får en dårlig karakter, med elever, der får en god karakter, vil elever, der har fået den dårlige karakter sandsynligvis også klare sig dårligere i senere test. Det er derfor svært at adskille effekten af selve dét at få oplyst en karakter fra dét at være på et generelt lavere fagligt niveau.

Forskerne løser denne metodiske udfordring ved at anvende den statistiske metode Regression Discontinuity Design. Her udnyttes, at man har adgang til en kontinuert variabel, som bruges til at inddele eleverne i grupper. Konkret anvender denne forskningsartikel, at de nationale test beregner et testresultat på en skala fra 1-100 point, som derefter omregnes til en 5-trins karakterskala. For eksempel vil en elev, der får 35 point, få karakteren ”under middel”, hvorimod en elev, der får 36 point, får karakteren ”middel” (selvom de to elever er tæt på lige dygtige). Forskerne har adgang til data med disse underliggende testresultater og kan derfor sammenligne de to elever, som har klaret sig nogenlunde ens i testen (det vil sige har samme generelle faglige niveau), men har fået forskellige karakterer. Derefter følges eleverne, og det sammenlignes, om de forskellige karakterer har påvirket deres senere trivsel og testresultater.

Når man anvender denne metode, sammenlignes således kun elever, der er på næsten samme faglige niveau. Resultaterne fortolkes derved relativt: Hvad er effekten for de elever, der ligger lige under den pointgrænse, som adskiller to karakterer, sammenlignet med elever, der ligger lige over pointgrænsen?