Louise Beuchert

PISA-undersøgelsen viser faldende resultater for de danske elever. Især i læsning, men også i matematik og naturfag. Tilbagegangen ses også internationalt, men i Danmark er faldet større end i landene omkring os.

Et lodtrækningsforsøg af skoleindsatsen Doolexia, som er rettet mod elever med ordblindhed og andre læse- og stavevanskeligheder, viser, at indsatsen hjælper eleverne til at stave og læse bedre, og effekten holder ved et halvt år efter, Doolexia-forløbet er afsluttet.

Elever med indvandrerbaggrund ligger fortsat lavere end øvrige elever i PISA-målingen, men forskellen er blevet mindre på flere områder. Det viser PISA Etnisk 2022.

To års arbejde med projektet `Pædagogisk kvalitet i dagplejen´ styrkede dagplejernes faglige selvsikkerhed og professionelle identitet. Effektevaluering af projektet viser dog, at på kort sigt udviklede de børn, hvis dagplejere deltog i projektet, ikke deres sprog- og socio-emotionelle kompetencer mere end børn hos kommunens øvrige dagplejere, som ikke deltog i projektet.

De danske skoleelever klarer sig dårligere i matematik og læsning i PISA 2022 end i seneste undersøgelse fra 2018. I naturfag er resultatet på samme niveau som sidst. En lignende udvikling ses i mange andre deltagende lande, også i Norden.

Investeringer i bedre skole og dagtilbud som eksempelvis ændringer i klassestørrelser kan medføre en væsentlig omkostning. Men skole- og dagtilbudsinvesteringer medfører dog som oftest også besparelser ved eksempelvis mindre brug af specialundervisning, så den samlede omkostning bliver mindre end ved første øjekast. En ny regnemodel for uddannelsesinvesteringer kan benyttes til at opnå et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.

Elever med indvandrerbaggrund scorer lavere end etnisk danske elever ved PISA-undersøgelsen 2018. Dog mindskes forskellen, når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Og så viser PISA 2018, at forskellen mellem de to elevgrupper siden 2009 er reduceret i både naturfag og matematik.

Danske elever ligger over OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og naturfag i den internationale PISA-undersøgelse 2018. Men selvom de danske elevers kompetencer i naturfag er over OECD-gennemsnittet, så er de faldet siden den seneste PISA-undersøgelse i 2015.

Der er i perioden 2008-2017 sket fremskridt i metoder brugt til cost-benefit-analyser på området for tidlige indsatser for børn. Imidlertid er der endnu ikke fælles standarder for, hvordan cost-benefit-analyser bør foretages. Det viser en kortlægning af metoder til udarbejdelse af cost-benefit-analyser af tidlige indsatser for børn. Kortlægningen viser desuden, at der mangler tilstrækkelig data på området.

VIVE og Incentive har for Socialstyrelsen udvidet SØM – Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, så modellen nu også kan bruges til at beregne økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over for udsatte børn og unge.

Klassestørrelse i indskolingen har betydning både for elevers faglige resultater og for deres trivsel, viser denne videnskabelige artikel

En dårlig karakter kan hjælpe elever til at klare sig bedre fagligt i fremtiden. Det viser en forskningsartikel af to VIVE-forskere, der undersøger effekten af at få matematikkarakterer i de nationale test i 3. klasse. Effekten er størst blandt de fagligt svageste elever.

Unge med indvandrerbaggrund har på mange områder dårligere forudsætninger for at klare sig godt fagligt i skolen end unge uden indvandrerbaggrund. Men de har også nogle fordele, viser resultater fra Pisa Etnisk 2018. Denne kronik har været bragt i folkeskolen.dk.