The Interlacement of Violence

Når vi taler om vold, taler vi ofte om det som en handling – som noget, der sker og forsvinder igen. Dette er dog kun én måde at forstå vold på. En anden måde er at anskue vold som en oplevelse – som noget, der ikke blot sker og forsvinder igen, men også tages ind af den person, der er udsat for vold, og på den måde bliver en del af livet.

Denne videnskabelige artikel bygger på en undersøgelse af, hvordan vold opleves blandt kvinder, der har levet med en voldelig partner. Artiklen sætter fokus på vold og tid og anvender et teoretisk sociologisk tidsperspektiv til at undersøge vold som et tidsligt fænomen, der ikke kun kan afgrænses til den voldelige handling, men også bør anskues som en oplevelse – eller en levet erfaring – som ikke nødvendigvis forsvinder med tiden.

Volden griber ind i fortid, nutid og fremtid

Kvindernes fortællinger viser, hvordan oplevelsen af vold ikke kun handler om konkrete episoder, men udgøres af en oplevelse af, at volden strækker sig over tid. Denne oplevelse af vold former kvinders liv i tre retninger: voldens fortid, nutid og fremtid.

I artiklen udvikles tre begreber til at beskrive, hvordan volden er vævet ind i kvindernes liv på tværs af tid:

• Arv (voldens fortid)
• Mætning (voldens nutid)
• Forvarsel (voldens fremtid)

Arv beskriver en oplevelse af, at volden fra fortiden bevæger sig gennem tiden, da minder om vold, som tidligere er sket, trækkes fra fortiden ind i nutiden. Selvom volden måske er stoppet, lever den videre i minder og hukommelse som en understrøm i hverdagen.

Mætning beskriver en oplevelse af, at volden udstrækker nutiden, da volden udfylder eller optager tiden, så den oplevelse som altomfattende og vedvarende. Den opsluger kvindernes opmærksomhed, tid og energi, så andre dele af livet overdøves.

Forvarsel beskriver en oplevelse af at være på forkant med fremtiden, hvor fremtiden trækkes ind i nuet gennem foregribende handlinger, der skal forebygge eller forhindre, at volden finder sted igen.

Voldens fortid, nutid og fremtid flettes sammen i nutiden og danner et samlet grundlag, som kvindernes hverdag formes ud fra. På den måde bliver vold ikke bare en midlertidig hændelse – men et gennemgribende vilkår, der kan få betydning for kvinderne på forskellige måder over tid.

Behov for et mere nuanceret sprog om vold

Konklusionerne i artiklen peger på, at der er behov for at udvikle et mere nuanceret sprog til at tale om vold – et sprog, der gør det muligt for både kvinder og fagpersoner at udforske voldens vedvarende betydning. Anden forskning viser, at myndigheder og behandlingstilbud ofte ikke matcher de tidslige oplevelser og behov, som personer udsat for vold har. For at kunne støtte personer udsat for vold på en meningsfuld måde kræver det en forståelse for og anerkendelse af den måde, som de oplever voldens fortsatte betydning og tilstedeværelse på.

Artiklen peger også på, at det i mødet mellem fagpersoner og personer udsat for vold er vigtigt at sætte ord på, hvordan volden fortsat kan præge deres liv. Det handler om at være åben over for vold som noget, der ikke nødvendigvis har en tydelig begyndelse og afslutning, og det handler om at stille spørgsmål, der gør det muligt at tale om voldens betydning på forskellige tidspunkter i livet – også efter bruddet med en voldelig partner.