Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn og unge

Reviewet tegner et kort over landskabet af forskningsbaseret viden om tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn og unge. Det er fremtrædende, at børn og unges stemme ikke inddrages forskningsmæssigt, og at vi ved derfor ikke meget om, hvordan samarbejdet opleves. Vi fandt overvejende ingen studier af samarbejdets effekt for børn, unge og familier. Endelig er det ikke er muligt at fremstille en sammenhængende beskrivelse af hverken begreb eller fænomen, fordi tværprofessionelt samarbejde er lokalt og nationalt forankret. Den omfattende mængde af litteratur på området giver et billede af, at tværprofessionelt samarbejde er meget udbredt indenfor socialt arbejde med udsathed hos børn og unge, og det er tydeligt, at der er mange måder, hvorpå man kan samarbejde tværprofessionelt. Samtidig er både tværprofessionelt samarbejde såvel som udsathed hos børn og unge begge vanskelige og upræcise begreber og fænomener. Det betyder, at måden samarbejdet forløber på med fordel kan komme højt på dagsordenen i professionelle sammenhænge. Det synes derfor centralt, at professionelle har kompetencer til at indgå i samarbejdet. Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn og unge er et komplekst og dynamisk begreb og fænomen, som ikke lader sig indfange i en absolut og statisk definition. Potentialet for både praksis og uddannelser ligger derfor i en erkendelse heraf. Samtidig synes der at være potentiale i, at man i hver enkelt samarbejdskonstellation og kontekst operationaliserer og præciserer terminologien med henblik på at skabe en klar praksis.