Tvangsanbringelser i Norden

Denne rapport sætter fokus på de nordiske landes lovgivning om tvangsanbringelser, det vil sige anbringelser uden samtykke. Hvornår kan man gribe ind med en tvangsanbringelse? Hvem har kompetence til at træffe afgørelsen? Hvor kan man klage over afgørelsen om tvangsanbringelse? Hvordan er retssikkerheden for de berørte børn, unge og deres forældre i en tvangsanbringelsessag? Hvert af de fem nordiske landes lovgivning på området beskrives udførligt.
Samtidig redegøres der for anbringelsesområdet i tal. Hvor mange børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet, og hvor mange bliver anbragt med tvang? Hvor mange foreløbige anbringelser er der, og hvordan er aldersprofilen for de anbragte børn og unge?
I rapportens afsluttende del sammenlignes lovgivning og praksis på tværs af de nordiske lande. Her fremgår det tydeligt, på hvilke områder landene er relativt ens, og på hvilke områder de adskiller sig markant fra hinanden. Denne sammenligning kan være til inspiration for både praktikere, administratorer og politikere.
Undersøgelsen er finansieret af Nordisk Ministerråd samt Socialministeriet i Danmark.