Udfordret på helbred og økonomi
Udgivelsens forfattere:
- Helle Holt
- Mona Larsen
- Anna Amilon
- Anu Siren
Arbejdsmarked
Ledelse og implementering
Ældre
Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Ældre

Fokus i denne undersøgelse er todelt. For det første undersøges det, om gruppen af kortuddannede privatansatte lønmodtagere oplever særlige udfordringer i forhold til, om deres helbred kan holde, indtil de forventer at forlade arbejdsmarkedet. For det andet undersøges det, hvad der skal til for at forlænge arbejdslivet for denne gruppe lønmodtagere.
Undersøgelsen viser, at nogle af disse lønmodtagere ikke bare er udfordret på helbred, men også på økonomi. Arbejdet bidrager dog med så stor mening i deres liv, at næsten alle interviewpersoner helst vil fortsætte med at arbejde indtil pensionsalderen. Det ville gavne deres muligheder for at blive i arbejde, hvis det var muligt at gå ned i arbejdstid eller få flere seniorfridage, indtil de forlader arbejdsmarkedet.
Det kræver dog, at man på arbejdspladserne finder kollektive løsninger for at finansiere den nedsatte arbejdstid. Det kunne for eksempel være via lokalaftaler, da disse lønmodtagere ikke selv har råd til at arbejde færre timer. Endvidere kræver det, at arbejdspladserne prioriterer en mere fleksibel organisering af både arbejdstid og arbejdsopgaver. Dette vil give denne gruppe af lønmodtagere mulighed for eksempelvis at varetage mindre belastende arbejdsopgaver i det antal timer, de kan overkomme og holde til.
Undersøgelsen bygger på 18 individuelle interviews med kortuddannede privatansatte seniorer samt interviews med leder og medarbejderrepræsentant på 5 mellemstore private arbejdspladser.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Velliv ForeningenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd