Udgiftsbehovet på beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune
Udgivelsens forfattere:
- Jacob Seier Petersen
- Søren Teglgaard Jakobsen
- Iben Bolvig
- Mathias Ruge
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Socialområdet Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet
Baggrund
Aarhus Kommune har bedt VIVE om at analysere udviklingen i kommunens socioøkonomisk betingede udgiftsbehov på beskæftigelsesområdet. Analysen er gennemført med henblik på at give input til kommunens prioriteringer på beskæftigelsesområdet.
Resultater
VIVEs analyse viser, at århusianerne i den erhvervsaktive alder er blevet bedre socialt og økonomisk stillet i 2017, end de var i 2010. Det betyder, at selvom kommunen har fået flere borgere i den erhvervsaktive alder fra 2010 til 2017, så er det relative behov for offentlig forsørgelse faktisk faldet i samme periode, når man tager højde for ændringer i de demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige forhold. Det er primært borgernes sundhedstilstand og deres socioøkonomiske sammensætning, der driver denne udvikling.
Analysen viser desuden, at den faktiske forsørgelsesgrad til offentlige forsørgelsesydelser samlet set ligger over den forventede i Aarhus Kommune. Dette skyldes dog udelukkende et merforbrug af førtidspension – på trods af et kraftigt fald i nye tilkendelser af førtidspension. Således var niveauet for nye tilkendelser 40 procent over det forventede i 2014, mens det i 2017 var 25 procent under det forventede. Ser man alene på dagpengeområdet, har Aarhus Kommune en forsørgelsesgrad, der er lavere end det forventede i alle årene fra 2010 til 2017.
Metode
Analyserne er gennemført på baggrund af populationsdata for 18-64-årige i hele landet. Der er trukket på data fra DREAM-registeret og en række øvrige registre fra Danmarks Statistik, som vedrører sociale, økonomiske og sundhedsmæssige oplysninger. Undersøgelsen er bygget op i tre trin:
-
Først beregnes baggrundsfaktorernes sammenhæng med den enkelte persons forbrug af offentlige forsørgelsesydelser i 2017. Baggrundsfaktorerne indbefatter blandt andet information om alder, civilstand, uddannelse, indkomst og indlæggelser.
-
Dernæst anvendes disse sammenhænge til for hvert år i perioden at beregne den forventede andel af året, hvor hver person forventes at modtage offentlig forsørgelse.
-
På baggrund af de individuelle forventninger beregnes endeligt for hvert år den gennemsnitlige andel af året, hvor Aarhus Kommunes borgere i gennemsnit forventes at modtage en offentlig forsørgelsesydelse. Denne udvikling i kommunens udgiftsbehov holdes op imod den tilsvarende udvikling på landsplan.
Det er vigtigt at understrege, at udgiftsbehovet er beregnet på baggrund af en forventet andel modtagere, og at der i rapportens beregninger ikke er taget højde for ydelsernes omfang og ressourcetræk.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Aarhus Kommune