Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­27. maj 2020

Udsatte unges inddragelse i kommunernes sagsbehandling

Hvordan oplever udsatte unge at blive inddraget i kommunens behandling af deres sag? Føler nogle grupper af unge sig mere inddraget end andre? Det er fokus for en ny rapport fra VIVE, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 2.300 udsatte unge mellem 12 og 17 år. Undersøgelsen viser, at de mest udsatte unge, de yngste unge og pigerne føler sig mindst inddraget, når kommunen behandler deres sag.

Hans Skov Kloppenborg & Mette Lausten
Anbringelser, Borger- og brugerinddragelse, Børn og unge, Socialområdet, Kommune, Udsatte
Download rapporten Udsatte unges inddragelse i sagsbehandlingen

+ tilhørende materialer

Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Hans Kloppenborg Chefanalytiker M: 33 69 77 36 hakl@vive.dk

Tidligere undersøgelser peger på, at mange unge med en social sag i de danske kommuner ikke bliver hørt og inddraget i den kommunale sagsbehandling. Der findes imidlertid kun begrænset viden om, hvorvidt og hvor meget de udsatte unge selv oplever, at de bliver inddraget, når kommunerne træffer vigtige beslutninger om deres liv. Denne undersøgelse sætter fokus på de unges egne oplevelser af inddragelse. Undersøgelsen er finansieret af Egmont Fonden.

Mange unge føler sig godt inddraget

Undersøgelsen viser, at en stor del af de unge føler sig godt inddraget i sagsbehandlingen. De har en god relation til deres sagsbehandler, føler sig godt informerede om, hvad der skal ske i deres sag og oplever at have indflydelse. Der er dog også grupper af de unge, som oplever det modsatte. For eksempel er der cirka en fjerdedel af de unge, som oplever, at de ikke er med til at bestemme, hvad der skal tales om på møder med deres sagsbehandler.

Der en stor del af de unge, der svarer, at de ikke er blevet oplyst om deres rettigheder af deres sagsbehandler eller svarer ’ved ikke’ til spørgsmålene herom, ligesom der er en stor del, som ikke ved, hvad en handleplan er, eller som ikke oplever at blive inddraget i arbejdet med deres handleplan.

De mest sårbare føler sig mindst inddraget

Undersøgelsen viser, at unge, som trives dårligt psykisk, eller som har fået en psykiatrisk diagnose, føler sig mindre inddraget i sagsbehandlingen end de øvrige deltagere. Det samme gælder unge, der har et højt skolefravær, eller som modtager specialundervisning. Omvendt føler unge i familiepleje sig mere inddraget end unge, der er anbragt på institution. Unge på 12 og 13 år føler sig mindre inddraget end ældre unge, og piger føler sig lidt mindre inddraget end drenge.

Inspiration til kommuner

Undersøgelsens resultater kan danne baggrund for en drøftelse af, hvordan kommunerne og sagsbehandlerne kan tage højde for forskellene i de unges oplevelse af inddragelse. En høj udskiftning blandt sagsbehandlerne og begrænset tid til den enkelte sag kan gøre det svært at inddrage den unge, ligesom der kan være andre hensyn i sagen, som udgør en barriere for inddragelse. I nogle kommuner kan der måske være behov for at styrke det fælles mindset omkring inddragelse af unge og diskutere, hvordan inddragelsen vægtes i forhold til andre hensyn i sagsbehandlingen.

Metode

Konklusionerne bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 2.300 unge mellem 12 og 17 år, som enten er anbragt i familiepleje eller på institution, eller som har en kontaktperson som forebyggende foranstaltning. Der trækkes også på registerdata fra Danmarks Statistik om bl.a. de unges baggrund og skolegang.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Egmont Fonden

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Videnskabelig artikel, 1. april 2022 Involvement of children and young people in care order decision-making – a Danish perspective
Arrangement, 17. juni 2020 Se webinaret: Inddragelse af udsatte unge i den kommunale sagsbehandling
Nyhed, 27. maj 2020 De mest udsatte unge føler sig mindst inddraget, når kommunen behandler deres sag
Videnshæfte, 27. maj 2020 Udsatte unges inddragelse i kommunernes sagsbehandling
Nyhed, 18. februar 2019 VIVE skal undersøge børns inddragelse i sagsbehandling
Læs også
  1. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  2. Gå hjem-møde i København

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  3. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  4. Kronik

    Frisættelse fra regler skaber energi i kommunerne

  5. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  6. Blogindlæg

    Video- og lydmonitorering kan give mere skånsom støtte og pleje

  7. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  8. Rapport

    Specialundervisnings- og støttebehov i Haderslev Kommune

  9. Nyhed

    Organizational narratives in rehabilitation-focused dementia care — negotiating identities, interventions and personhood

  10. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os