Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Temaer
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Undersøgelser i gang
  • Arrangementer
  • Kontakt
  • Presse
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Arbejdspapir, ­18. april 2018

Universal Preschool Programs and Long-Term Child Outcomes

Når børn går i dagtilbud, har det en positiv effekt på det antal år, de senere uddanner sig, og på deres fremtidige beskæftigelse og løn. Effekterne synes at være størst for børn fra lavere sociale klasser. Det forudsætter dog, at dagtilbuddene har en tilstrækkeligt høj kvalitet.

Jens Dietrichson , Ida Lykke Kristiansen & Bjørn Christian Viinholt Nielsen
Dagtilbud
Hent notatet Universal Preschool Programs and Long-Term Child Outcomes

Kontakt

Jens Dietrichson Seniorforsker, ph.d. M: 33 69 77 97 jsd@vive.dk

Baggrund

Næsten alle danske børn går i dagtilbud. Tendensen er den samme i mange andre industrialiserede lande. Vi ved fra forskningen, at den tidlige barndom er vigtig for barnets udvikling. Men selv om så mange børn bliver passet uden for hjemme fem dage om ugen, ved vi overraskende lidt om, hvordan det på lang sigt påvirker barnet at gå i dagtilbud.

Tidligere litteraturstudier, som har undersøgt dette spørgsmål på baggrund af den eksisterende litteratur, konkluderer, at der ingen klare effekter er for den generelle befolkning af at gå i et universelt dagtilbud – altså et dagtilbud, der er åbent for alle børn og ikke målrettet en særlig gruppe. De tidligere litteraturstudier formår dog ikke at inddrage særlig mange mål for børnene, efter de er blevet voksne, og flere af studierne analyserer ikke effekterne på tværs af mål og alder.

Resultater

Studiet konkluderer, at der generelt er entydigt positive effekter af at gå i et universelt dagtilbud, når det gælder fremskridt i skolen, antal års uddannelse, højeste fuldførte uddannelse, beskæftigelse og løn. Studiet viser en tendens mod, at effekterne er størst for børn fra lave socialgrupper, og dagtilbud kan dermed potentielt reducere social ulighed i samfundet.

Vi finder ingen klare resultater for mål af kognitive færdigheder (fra omkring tredje til niende klassetrin) eller mål, der relaterer sig til helbred, trivsel og adfærd. Tre studier undersøger benefit-cost ratioen, og finder alle en ratio markant over 1. Det betyder med andre ord, at for hver krone staten investerer i et universelt dagtilbud, får samfundet mere end én krone tilbage.

Resultaterne tyder endvidere på, at dagtilbuddet skal være af en vis kvalitet, før det har en gunstig effekt på børnenes udvikling. Er kvaliteten tilstrækkeligt høj, lader dagtilbud til at være en god investering for samfundet.

Metode

Vi har benyttet systematiske review-metoder til at finde relevante studier. Studierne skulle opfylde flere kriterier for at blive inkluderet. Blandt andet skulle programmet være universelt, effekten skulle måles ved tredje klassetrin eller senere, og studiet skulle benytte enten et naturligt eksperiment eller udføre et randomiseret forsøg. Fra søgningen fandt vi 1.516 studier. Igennem screening blev disse reduceret til 25 studier, som opfyldte alle relevante kriterier.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Innovationsfonden

Samarbejdspartnere:

Center for Børneliv

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 23. november 2020 Sundhedsplejerskeindsatsen i Danmark
Rapport, 28. august 2020 Segregering i danske børnehaver 2005-2014
Rapport, 10. maj 2020 Dit Første Barn
Nyhed, 5. maj 2020 Kursus til førstegangsforældre på Frederiksberg virker positivt på parforholdet
Undersøgelse i gang, marts 2016 - december 2021 CRUNCH
Læs også
  1. Undersøgelse i gang

    Vidensopsamling om faglig ledelse af dagtilbud

  2. Nyhed

    Universal preschool programs and long-term child outcomes: A systematic review

  3. Nyhed

    Participatory professional development and preschool quality: Evidence from a mixed-methods study

  4. Nyhed

    Sådan fordeler børnehavebørn sig på baggrund af forældres indkomst, uddannelse og oprindelse

  5. Nyhed

    Genåbning af børnehaver efter coronavirus/COVID19

  6. Nyhed

    VIVE-projekt skal understøtte civilsamfundsindsatser og den kommunale hjemmepædagogindsats

  7. Undersøgelse i gang

    VIVE skal evaluere De små børns Bornholm

  8. Nyhed

    Muligheder for budgetøkonomiske beregninger på det almene dagtilbudsområde

  9. Rapport

    Det ved vi om dynamiske effekter af offentligt forbrug

  10. Rapport

    Der mangler enighed om standarden for cost-benefit-analyser af tidlige indsatser for børn

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseTilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os