Unravelling the dichotomisation of care and reablement: an ethnographic exploration of contradictions between policy rhetoric and practice in Danish and Norwegian eldercare

Hverdagsrehabilitering bliver ofte fremhævet som et nyt og bedre alternativ til traditionel hjemmepleje, som kritiseres for at passivisere de ældre i stedet for at aktivere dem. Med udgangspunkt i etnografiske studier i danske og norske kommuner viser denne artikel, hvordan rehabilitering og almindelig pleje hænger tæt sammen og i praksis er gensidigt afhængige. Artiklen peger på, hvordan grænsen mellem aktiverende og kompenserende pleje ofte udviskes. Et eksempel herpå er, når kompenserende hjælp viser sig at have en psykosocial og aktiverende effekt, som kan bidrage til, at selv de mest svækkede ældre får energi og livslyst til at blive længst muligt i eget hjem. Artiklen advarer mod en snæver forståelse af rehabilitering som det eneste middel til at øge ældres livskvalitet og autonomi. I stedet bør fokus rettes mod, hvordan rehabilitering og traditionel pleje også understøtter borgernes psykosociale trivsel.