Værdisætning af offentlige investeringer og serviceydelser

Baggrund

For en lang række af offentlige investeringer og serviceydelser – så som investeringer i folkeskolen eller sundhedsvæsenet – gælder det, at borgeren har begrænsede muligheder for at vælge mellem forskellige velfærdsydelser. Det skyldes, at velfærdsydelserne ofte er ensartede og kun i lille grad varierer fra kommune til kommune eller fra region til region. Derfor kan det være svært at vurdere, hvor stor efterspørgslen er efter at ændre niveauet af offentlige investeringer og serviceydelser, og hvilke samfundsøkonomiske gevinster og tab der vil være ved at ændre dem.

En måde at få indblik i efterspørgslen efter ændringer er at bruge såkaldte erklærede præferencemetoder. Disse metoder kan være Den Betingede Værdisætningsmetode (Contingent Valuation Method – CVM) og Valghandlingseksperimenter (Choice Experiments/Discrete Choice Experiments – CE).

Dette notat giver et indblik i, hvordan man bruger de to metoder, hvordan man praktisk gennemfører dem i forhold til størrelse af stikprøve, design af spørgeskemaer, de teoretiske forventninger til præferencestrukturer og eksempler på typer af fejlkilder, man skal være opmærksom på.

Konklusion/resultater

CVM og CE er begge spørgeskemabaserede præferencemetoder, som antager, at respondenterne har velformede og konsistente præferencer, der afspejler en bagvedliggende nyttemaksimering.

Anvendes metoderne korrekt, er de nyttige redskaber til at afdække borgeres præferencer for offentlige investeringer og offentligt finansierede serviceydelser, og hvilken værdi man skal ansætte dem til. Værdiansættelserne kan indgå i beslutninger om, hvilke investeringer og niveauer af serviceydelser det offentlige bør tilbyde borgerne.

Anbefalinger

Det anbefales at bruge CVM og CE til at værdiansætte offentlige investeringer og serviceydelser, men at man sikrer størst mulig validitet i deres anvendelse ved at sikre et højkvalitets design, relevante stikprøver og fokus på at minimere fejlkilder.