Virker aktivering for udsatte unge?

Hvilken arbejdsmarkedsindsats skal der til for at få udsatte unge på offentlig forsørgelse over i et job på ordinære vilkår eller i gang med en uddannelse? Dette review forsøger på baggrund af en gennemgang af en række nyere evalueringsrapporter, artikler og arbejdspapirer at afdække, hvorvidt der er evidens for, om nogle typer af indsatser er mere effektive end andre for udsatte unge.

Målgruppen for dette review er udsatte unge, der typisk ikke har fået taget sig en uddannelse og i tillæg hertil kæmper med andre udfordringer end blot ledighed. Disse unge er kendetegnet ved ofte at have lange perioder på offentlig forsørgelse, ringe arbejdsmarkedserfaring samt sociale og psykiske problemer.

Det har vist sig, at der er en begrænset mængde viden om effekterne af indsatser for denne målgruppe. Der er 25 studier inkluderet i reviewet, heraf få som kan siges direkte at have udsatte unge som målgruppe. Ofte er der tale om studier af arbejdsmarkedsprogrammer, der er målrettet en bredere gruppe af unge, eksempelvis unge med mindst seks måneders ledighed eller unge ikke-forsikrede ledige.

Derfor er reviewet opdelt efter typen af aktiveringsindsats: løntilskud; jobsøgningskurser; vejledning mv.; opkvalificering i beskæftigelsessystemet; midlertidig offentlig jobskabelse. Nedenfor sammenfatter vi kort vores konklusion for hver af disse indsatstyper.

Resultater

Løntilskud: Der er moderat evidens for, at ansættelse med løntilskud i private og offentlige virksomheder af omkring et halvt års varighed kan have en positiv langsigtet beskæftigelseseffekt, særligt for unge mænd. Da unge i løntilskud i gennemsnit er lidt stærkere end deltagerne i de øvrige indsatser, er det usikkert, om de positive effekter af løntilskud også gælder for de mest udsatte unge.

Jobsøgningskurser, vejledning mv.: Der er moderat evidens for, at man via øvrig vejledning og opkvalificering (fx jobsøgningskurser og uddannelsesvejledning) til unge kan opnå positive effekter på overgangen til beskæftigelse og ordinær uddannelse. Erfaringerne viser dog, at effekten er kortvarig. Der er endvidere indikationer af, at effekten er størst under en højkonjunktur.

Opkvalificering i beskæftigelsessystemet: Der er en overvægt af studier, der finder ingen eller negative effekter på beskæftigelsen af opkvalificeringsprogrammer i beskæftigelsessystemet til unge. Effekten af opkvalificeringsprogrammerne står derfor i stærk kontrast til de veldokumenterede positive effekter, der er forbundet med (ordinær) uddannelse. Et af problemerne med opkvalificeringsprogrammerne er, at de typisk forårsager en fastlåsning af deltagerne i ledighed, mens kurset står på, og efterfølgende kan der - med enkelte undtagelser - ikke dokumenteres positive effekter på beskæftigelsen.

Midlertidig offentlig jobskabelse: Der er indikation af, at midlertidig offentlig jobskabelse, via ikke-fornybare job primært i den offentlige sektor, har ingen eller negative effekter på beskæftigelsen for unge.

Afgrænsning

Ovenstående konklusioner er baseret på 25 videnskabelige artikler og rapporter, som er udgivet fra 1997 og til 2011, som primært evaluerer arbejdsmarkedsindsatser rettet mod 18-25-årige arbejdsløse i nordeuropæiske lande, hvor arbejdsmarkederne i noget højere grad end fx det nordamerikanske kan siges at have karakteristika, som ligner det danske.

For at kunne bidrage med solid kvantitativ viden har vi afgrænset litteraturen til kun at omfatte veldokumenterede effektevalueringer, som både med hensyn til data og metode lever op til nogle restriktive, men evalueringsmæssigt absolut rimelige, kriterier. Det bærende element i disse kriterier er, at evalueringen skal undersøge, om deltagerne i en specifik aktiveringsindsats efterfølgende fandt beskæftigelse, påbegyndte ordinær uddannelse i højere grad end en veldefineret gruppe af personer, som ikke fik indsatsen, og som med rimelighed kan siges at være sammenlignelige.

Afrunding

Vi har fundet, at nogle programmer under visse omstændigheder sandsynligvis kan føre til positive, om end små, beskæftigelseseffekter for unge. De programmer, der med størst sandsynlighed kan virke beskæftigelsesfremmende, er ansættelser med løntilskud samt jobsøgningskurser, vejledning mv. Det er imidlertid mindre klart, om dette også gælder for de mest udsatte målgrupper. Set i lyset af den nuværende situation på arbejdsmarkedet, er en klar konklusion fra dette review, at der er behov for mere viden om, hvilke indsatser der effektivt kan bringe udsatte unge i arbejde eller i ordinær uddannelse.